Hver uge må Beate Stengaard Sørensen stå ved sit køkken i bageteltet og spytte dej og kage ud flere gange undervejs, når hun bager for sin overlevelse i 'Den store bagedyst'.
»Det er nok blevet klippet ud, men jeg putter kage i munden og spytter det ud igen. Jeg skal jo smage på det for at se, om ingredienserne er rigtigt kalkuleret,« siger hun til B.T.
Den 26-årige aalborgenser er nemlig glutenallergiker. I så voldsom grad, at selv den mindste dejklump i en kindtand kan gøre hende syg.
»Jeg kan tage det ind i munden, blande det rundt, og så er jeg nødt til at spytte hele skidtet ud og børste tænder bagefter, før jeg kan gøre noget,« siger Beate Stengaard Sørensen.
Det giver nogle udfordringer i DR-programmet, hvor smage og konsistenser er lige så vigtige som kagens udseende, hvis hun vil imponere de to dommere Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen.
Derfor gennemtester hun alle sine opskrifter derhjemme og lader familie og venner spise resultatet, så de kan forklare hende, hvordan det smager.
For selvom Beate Stengaard Sørensen kan putte bagværket i munden, er det ikke helt det samme, når man ikke kan få lov at spise det, forklarer hun og erkender, at det 'nok bliver lidt nørdet'.
»Men det har givet udfordringer, for det ligger sig kun forrest på tungen, så man får ikke alle smagsnuancerne med. For jeg kan ikke engang tygge det, inden jeg spytter det ud. Sidder det i tænderne, er der risiko for, at jeg bliver megasyg,« siger hun.
»Hvis jeg får for meget, går der et par timer, og så kaster jeg op. Og jeg bliver ved, til det er ude af maven. Jeg kan ikke engang tage en tår vand, uden at jeg også kaster dét op. Jeg er rimelig hyperallergisk. Der skal næsten ingenting til.«
Beate Stengaard Sørensens glutenallergi opstod pludseligt for fem-seks år siden, hvor hun oplevede at have hovedpine i otte uger.
»Jeg er vokset op i et hjem, hvor man løber ting væk, så det tænkte jeg også, man kunne med hovedpine. Men det kunne man ikke. Så tog jeg til lægen og fandt ud af, jeg havde kæmpe vitaminmangel og alt muligt andet,« siger hun.
»Der er et tal i blodprøven, som skal ligge på 20 - folk, der får konstateret glutenallergi, ligger på 180-250, men mit lå på 9.500, da jeg fik taget blodprøven. Så det var rimelig syret.«
»Så hadede jeg mit liv i en uge, for det var virkelig nederen, det her. Men så blev jeg ret hurtigt enig med mig selv om, at det var et rimelig nederen liv, jeg skulle leve, hvis jeg skulle gå og være sur over det.«
Derfor har hun forliget sig med, at det er altså bare sådan, det er. Og så længe hun holder sig fra gluten, er livet godt.
Derhjemme bager hun glutenfrit med stor succes, men det er alligevel ikke noget, hun har haft lyst til at tage med ind i programmet.
»Gluten kan bare noget i bagværk. Det kan du ikke erstatte. Og dommerne har jo ikke bedt om glutenfrit, så jeg gider ikke ryge ud på at have bagt en glutenfri spandauer, som næsten smager som en almindelig spandauer. For det gør det bare ikke.«
