Vi nærmer os liveshows med hastige skridt, men først skal vi gennem to bootcamp-afsnit.
Desværre, fristes man til at sige. For selvom der bestemt var lyspunkter, lider første bootcamp-program under et problem, der burde være løst for længst.
Jeg har før brugt min taletid i spalterne til at rose Drew Sycamore, og denne uge er ingen undtagelse.
Jeg er vild med hendes helt ægte nerve og begejstring, og da hun ikke kan holde tårerne tilbage, efter deltageren Emelies (i øvrigt blændende) optræden, kunne jeg altså heller ikke.
'X Factor' kan i princippet koges ned til følelser og dommer-personligheder. Og hun leverer på begge parametre.
En anden, der lyste op i ugens program var Benjamin Havs deltager, 29-årige Jakob.
Han fortalte i programmet den tragiske historie om, hvordan hans onkel døde kort før bootcampen, og herefter kunne han ikke holde tårerne tilbage.
Det var et virkelig fint øjeblik, da han for en stund måtte trække sig, mens Benjamin Hav var hurtig til at give sin deltager en krammer og konstatere: 'Det er så menneskeligt, som det kan blive'.
»Det her er bare 'X Factor', det andet er rigtigt liv,« sagde Jakob efter sin overbevisende optræden.
Det har han jo så sandelig ret i, og jeg tror, det kan give det her program mange fine øjeblikke, at Benjamin Hav endte med at tage netop Jakob med videre.
Vi kommer ikke udenom, at bootcamp-programmet lider af samme sygdom, som i princippet også har inficeret 'Six chair' de seneste år.
Det er alt for kedeligt og forudsigeligt. Der er simpelthen for få 'valgmuligheder' til, at det sådan for alvor kan blive spændende.
I ugens program forsøger veteranen Blachman efter alle kunstens regler at gøre det spændende ved at kritisere sin deltager Rasmus og rose hans konkurrent Jonas til skyerne.
Få mestrer diciplinen 'at gå rundt på gulvet med dybt bekymret mine' så godt som Blachman, og heldigvis for det.
Men det ændrer desværre ikke på, at modellen efterhånden er for forudsigelig.
I bootcamp-programmerne har vi ikke dommernes jargon med hinanden, vi har ikke de sjove kommentarer. Vi har faktisk kun spændingen i valgene og måske, hvis vi er heldige, et par musikalske øjeblikke.
Men spændingen i valgene er stort set ikke-eksisterende, når der kun skal vælges mellem to deltagere, og det gør desværre programmerne kedelige. Jeg undrer mig virkelig over, at man ikke smider 'six chair' og 'bootcamp'-formatet lidt op i luften og gør noget nyt.
For lige nu har begge været halvtamme fornøjelser. Ryst posen, TV 2!
Lad os lige tale om gruppen 'Fire flotte fyre' et øjeblik.
Først og fremmest:
Er jeg den eneste, der ikke kan lade være med at tænke på den legendariske realitydeltager 'Flotte fyr', som var en markant bartender-type i det stærkt underholdende format 'Sommer i Sunny Beach', der kørte i starten af 2010'erne?
Derudover, så kan jeg simpelthen ikke finde ud af, om jeg hader eller elsker dem. Men en ting er sikkert, man kan ikke lade være med at forholde sig til de fire ungersvende i skjorte og slips.
Jeg håber faktisk, de går videre - for jeg tror, de kan skabe nogle fede tv-øjeblikke i liveshows.
Blachman ender med at vælge gruppen 'Alfred og Jesper' til at gå videre til liveshows. Det er det rigtige valg, for de synger ubetinget bedst.
Men sjældent har jeg set en så undervældende reaktion på noget, der helst skulle være en kæmpestor og ja, måske endda livsomvæltende nyhed.
Alfred og Jesper kunne ikke engang svinge sig op til at juble, da vært Maria Fantino bad om en reaktion efter beslutningen.
Det er sgu for slattent til min smag. Det er fair nok, at deltagerne i dag har en bevidsthed om, at en plads i 'X Factor' ikke er den direkte vej til et popstjerneliv, men lidt begejstring skader vel ikke.
I næste uge venter sidste bootcamp-program, og her kan man håbe på en smule mere spænding.
Men sandheden er nok, at det kræver en tur i maskinrummet for TV 2, før det bliver sådan rigtigt godt.