Fredag aften stod sangene i bynavnenes tegn – og trods nationalromantiske diskussioner, vilde jokes og afblegede øjenbryn, lurede den dårlige stemning hele tiden under overfladen.
Herunder får du B.T.s dom over tredje liveshow af 'X Factor', hvor Thomas Blachman officielt røg af tronen som programmets konge, mens han sendte sin gruppe 44 m² ud.
Benjamin Hav overtager tronen – på en knivsæg
Drew Sycamore startede årets tredje liveshow med at undskylde for at have nedbarberet Benjamin Hav til den 'taberdreng', han kaldte sig selv med kun én enkelt deltager tilbage – men hun sagde alligevel i introen, at hun vægter integritet over uskrevne regler, og det er dejligt forfriskende med en sådan trussel.
Benjamin Hav er dog uden tvivl programmets forfriskendestest indslag.
Fra start jokede han med, at det var hans deltager Hugos sidste aften – og publikum, ja selv dommerbordet, grinede hver gang.

Da Benjamin Hav gentog sin dystre dom igen i præsentationen af sin sidste deltager, så den unge favorit dog selv lidt nedslået ud over det i 'X Factor's nye, skønne sammenklip.
Generelt er Benjamin Hav en løs kanon, der pjatter og overrasker on the spot, så man kan mærke, at han nyder at være der – samtidig uden, han glemmer at give plads til de andre.
Derfor får han lov til at sige vanvittige, omend korte, ting som, at Drew Sycamores deltager Mli lød som om, hun var »på valium« – for derefter at forsvare det receptpligtige og vanedannende, beroligende stof.
Lidt valium kunne der måske også have været brug for ude i stuerne, for Benjamin Hav balancerede også af og til på kanten med sine mange grovkornede jokes og ditto kritik.
Blachman trak tænder ud
Han lignede en mand, der havde mistet gnisten allerede fra sin første tirade, da hans unge deltager Hevi skulle åbne ballet, og der var akavet stille, mens hans nedslående vrøvlende om, at han ikke havde haft forventninger til noget som helst, siden han dumpede 5. klasse.
Til gengæld var det sjovt at klippe om til 44 m², der himlede charmerende med øjnene, mens Blachman præsenterede sin gruppe ved at minde om, at de havde været i farezonen de to forudgående fredage – inden deres lavintense Balstyrko-fortolkning beviste, hvorfor de har haft røven i vandskorpen.
Til gengæld fik de pæne roser fra dommerbordet, særligt om deres holdånd, så måske der er lidt om de uskrevne regler alligevel.

Blachman var generelt for lang og for kedelig og for selvophøjende i spyttet, mens han med uengageret energi alligevel gerne ville snakke løs.
Selv hans – ellers morsomme – forsvar for den amerikanske musik, da Benjamin Hav igen ønskede sig mere Ballerup frem for New York City, faldt til jorden.
Nærmest hver gang var der bomstille, når dommerveteranen talte. Har publikum ikke hans ryg længere?
Selv vært Maria Fantino blev tydeligt træt af Blachman, der ikke ville give ordet videre.
Dansk vs. amerikansk musik?
Benjamin Hav gik fredag aften særligt tydeligt i sin forgænger Simon Kvamms fodspor, når den nye dommer flere gange efterspurgte Ballerup som den by, aftenens sangtekster skulle indeholde.
Om det er mere ambitiøst med dansk musik – hvilket Blachman protesterede over – kan jeg heller ikke erklære mig helt enig i.
Selvom man også må bakke op om ønsket om at fremhæve den danske musik.

Generelt virker det faktisk til, at Simon Kvamm med sit dogme om dansk musik i bedste sendetid, har formået at ruske op i formatet.
Denne aften var hele tre ud af syv numre da også på dansk.
Og en god blanding – for ikke at undvære ikoniske hits som Lou Reeds 'Walk On the Wild Side' eller Alicia Keys 'Empire State of Mind' – må da også være at foretrække.
Og selv Benjamin Hav endte da også med at trække lidt i land på ønsket om mere Vejle i 'X Factor'.
Utraditionelt forsvar og omdiskuterede øjenbryn
Efter Benjamin Havs mange jokes om, at Hugo A ville ryge ud, måtte Maria Fantino give lidt opbakning til the butt of the joke.
Normalt holder værtinden sig til at fordele roserne nogenlunde lige, men hun fik alligevel – med et lille afslørende gisp – sagt, at hun nok ikke troede på, at Hugo ville ryge ud.
Mere bemærkelsesværdigt var det dog, at Drew Sycamore blev den første til at give sine deltagere en makeover i kampen om at fortsætte i liveshows.

Hendes friske, unge gruppe Sara+Marie kunne da også bære de afblegede bryn, som introvideoen afslørede havde inspireret Drew Sycamore til at gøre det samme.
Trenden er kommet gennem sociale medier og blevet kaldt et 'ugly' fænomen – og jeg er nok ikke helt moderne nok til at falde for looket endnu.
Det fik da også skabt lidt diskussion ved dommerbordet, hvor der blev kæmpet for at ikke at komme med upassende udseendes-kommentarer.
Men de moderne, afblegede øjenbryn passede til gengæld skønt til Djos synthpoppede TikTok/Stranger Things-genoplivede 'End of Beginning'.
Kan vi få flere ambitioner på scenen?
Fredag aften var der både et humoristisk tronskifte i 'X Factor' og flere akavede øjeblikke med dårlig stemning.
Skal man ønske sig noget andet end humor og drama til næste fredag, så må det være højere ambitioner – ikke gennem danske sange, men gennem mere ambitiøse sceneshows.
Jovist, der var en flot blomsterproduktion omkring Blahcmans unge Hevi, mens der er i den anden ende ikke var brug for andet end Mlis smukke stemme, da Drews voksne deltager bød på skrøbelig skønsang.

Men generelt er det lidt tyndt, at der bare kommer et par statister ind med et kufferter eller kaffekopper i hånden, og så skulle det show være klaret.
Så hermed er ønsket ude.
Og vi ses igen næste fredag!
Inden kan du genopleve aftenens omgang 'X Factor' i B.T.s liveblog HER.
