I 'Gift ved første blik' er der en fast formel.
Parrene bliver gift, så skal de på første date, og derefter skal de hjem hver for sig.
Men sådan gik det ikke for DR-ægteparret Lars Skærbæk Løvendahl og Lone Koch, røber førstnævnte overfor Billed-Bladet.
For den 50-årige fynbo Lars siger til ugebladet, at det »ikke krævede meget overtagelse« at få Lone med hjem til Faaborg, da han tilbød den 48-årige koldingenser et lift over Sjælland fra deres første date i Københavns kanaler.

»Jeg synes, det siger meget om en person, hvordan man bor. Så vi tog hjem til mig og var der i nogle timer, og så kørte jeg hende til Odense til det sidste tog om aftenen,« røber han overfor Billed-Bladet.
Det er ellers normalt først efter bryllupsrejsen, at parrene i DR-programmet 'Gift ved første blik' ser hinandens hjem.
Men ægteparret Lars og Lone tog altså forskud på glæderne og brød med programmets faste formel uden for kameraet, indrømmer han nu.
Læs B.T.s dom over de forskellige 'Gift ved første blik'-pars foreløbige kemi og kommunikation HER.
