I syvende sæson af ’Badehotellet’ er handlingen nået til 1940, hvor Danmark er blevet besat af Nazi-Tyskland.

Alvoren er i begyndelsen af TV 2’s hitserie endnu ikke gået op for så mange af de egocentriske karakterer, men hvad nu hvis de fik besøg af en ond diktator?

Forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad afviser ideen overfor B.T., men hvad nu hvis man placerede Anden Verdenskrigs hovedskurk, Adolf Hitler, i 'Badehotellet'?

Hvilken dansk skuespiller ville være oplagt i rollen som ’Der Führer’?

Hvad hvis Hitler var en figur i 'Badehotellet'?
Hvad hvis Hitler var en figur i 'Badehotellet'?

B.T. spurgte skuespillerne. Se deres svar herunder:

Morten Hemmingsen – spiller i ’Badehotellet’ skibsejer Morten Enevoldsen:

»Jeg synes, Laus Høybye ville være en god Hitler. Hvis man lige farver hans hår, ville det godt kunne lade sig gøre. Vi er gode venner, så det er måske også lidt derfor, at jeg nævner ham, haha.«

Laus Høybye.
Laus Høybye. Louise Leth-Espensen

Bodil Jørgensen – spiller i ’Badehotellet’ hotelenke Molly Andersen:

»Søren Sætter-Lassen er jo taget (han spiller Vekselerer Molin, red.). Han kunne ellers være god. Så det må være Jesper Christensen. Han er en dygtig karakterskuespiller og kan få det derhen, hvor det vrede bliver fortvivlet.«

Rasmus Botoft – spiller i ’Badehotellet’ farmaceut Johan Ramsing:

»Steen Stig Lommer. Giv ham et lille overskæg og en sideskilning, så er den der.«

Steen Stig Lommer.
Steen Stig Lommer. Thomas Lekfeldt

Laura Kjær – spiller i ’Badehotellet’ stuepigen Nana:

»Måske Olaf Johannessen. Jeg har lige set ham i teaterstykket ’Diktatoren’, og der gør han det sindssygt godt.«

Olaf Johannesen.
Olaf Johannesen. Nørrebro Teater

Ulla Vejby – spiller i ’Badehotellet’ stuepigen Edith:

»Jeg ville sige Søren Sætter-Lassen, men han er jo taget. Han har jo nærmest gjort karriere i at spille dumme svin. Jesper Christensen kunne være skæg. Claes Bang er for ung, så lad os sige Jesper Christensen.«

Jesper Christensen.
Jesper Christensen. CLEMENS BILAN

Anne Louise Hassing – spiller i ’Badehotellet’ fru Madsen:

»Jeg tænker umiddelbart Thure Lindhardt, men han er jo med i ’Badehotellet’ (han spiller filminstruktør Gerhardt Flügelhorn, red.).  Lars Ranthe ville også være oplagt. Jeg har lige set Claes Bang i ’Dracula’-serien. Kæft, han er fed. Hvis vi lige gør ham en halv meter lavere, så må det være ham.«

Claes Bang.
Claes Bang. CLAUDIO ONORATI

Anette Støvelbæk – spiller i ’Badehotellet’ fru Frigh:

»Jeg tror, Lars Ranthe kunne lave et godt Hitler-portræt. Skal det være en mand? Pia Rosenbaum har jo lavet en god Hitler på teatret. Ellers Frits Helmuths barnebarn Kristoffer Helmuth. Han er virkelig dygtig.«

Kristoffer Helmuth.
Kristoffer Helmuth. Bax Lindhardt

Aske Bang – spiller i ’Badehotellet’ fabriksarbejderen Jan Larsen:

»Måske Ulrich Thomsen? Han er god og ville kunne gøre det. Han er selvfølgelig lyshåret, men det kan jo fikses.«

Ulrich Thomsen.
Ulrich Thomsen. Sarah Christine Nørgaard