Sidste år vandt Anna Munch 'Vild med dans' med danseren Eugen Mio.

Til fredagens semifinale er den 20-årige influencer og skuespiller dukket op i dansekonkurrencen igen, hvor B.T. møder hende på den røde løber.

Her indvilger hun i at give sit bedste råd til de tre dansepar, der ender i næste fredags 'Vild med dans'-finale.

»Jeg ville sige: Lav en freestyle, der repræsenterer dig,« lyder rådet hastigt fra sidste års vinder.

»Jeg tror, det er en kæmpe fordel, hvis du virkelig trækker på, hvad du har i forvejen og prøver at omfavne det.«

Selv kørte hun og Eugen Mio en mere street og hip hop-stil i finalens frie dans, som den unge skuespiller var lidt mere velbevandret i.

Influencer og skuespiller Anna Munch og danser Eugen Miu vandt 'Vild med dans' i 2024.
Influencer og skuespiller Anna Munch og danser Eugen Miu vandt 'Vild med dans' i 2024. Foto: TV 2

»Det skal være noget, der er nemt for dig, så du kan skrue op for energien,« forklarer Anna Munch.

Det er dog mest pral – indtil videre – hun har kunnet bruge sejren til, indrømmer hun.

Som musicalstjerne – senest i 'Fame'-hovedrollen – er det dog ikke helt unyttig pral, lyder det.

Fredagens semifinale endte dog med, at hendes gamle dansepartner røg lige ud inden finalen med skuespiller Julie Rudbæk. 

Læs eller genlæs B.T.s liveblog fra semifinalen af 'Vild med dans' HER.