Det vakte opsigt, da grev Nikolai blev offentliggjort som en del af castet i den svenske film ‘Doktor Glas’.
Efter en heftig debat i Sverige har filmen nu dansk premiere, og selvfølgelig er man som dansk seer meget interesseret i grev Nikolais præstation.
Lad det være sagt med det samme - han gør det fint og falder bestemt ikke igennem, ligesom han passer godt til filmens miljø.
Men samlet har grev Nikolai fire replikker, og han medvirker i fem scener, hvilket nok trods alt er for lidt til at bedømme, om han kunne blive morgendagens Mads Mikkelsen.
Alligevel er der noget interessant i, at greve Nikolai har valgt at debutere i netop denne film. Det vender vi tilbage til.
‘Doktor Glas’ er baseret på den svenske roman af samme navn, som udkom i 1905, og den taler sig ind i en populær genre, hvor litterære klassikere bringes til live i nyfortolkninger på lærredet.
Senest så vi, hvordan ‘Wuthering Heights’ med verdensstjernerne Margo Robbie og Jacob Elordi har delt vandene.
I Sverige har ‘Doktor Glas’ da også allerede skabt en lignende debat.
Filmen er blevet hårdt kritiseret for at være for overfladisk og langt fra forlægget, og blandt andet har Aftonbladets kulturskribent Jack Hildén kritiseret særligt hovedrolleindehaverne for simpelthen at være for pæne og utroværdige.
Omvendt har Hildén fået hug for at dømme en film ude, som han selv indrømmer ikke at have set.
I romanen Doktor Glas følger vi lægen, der bliver besat af sin patient, præstefruen Helga Gregorius, der afskyr sin ækle mand, pastor Gregorius, og i sin besættelse retfærdiggør Glas over for sig selv, hvorfor han kan slå pastoren ihjel for at hjælpe Helga.
Men i den nye filmatisering er pastoren Patrik Gregorius, en ung, lækker og succesfuld forfatter, og Helga Gregorius er en lige så succesfuld designer.
Sammen er de et kendispar, som bor i det centrale Stockholm og lever et liv i overhalingsbanen med alkohol og stoffer.
Helga er træt af sin mand, der mere eller mindre tvinger hende til sex konstant, og da hun fortæller sin læge (Doktor Glas) om problemet, starter ikke bare hans besættelse, men hans arbejde for at befri Helga fra sin mand.
Filmen er bestemt spændende, og personligt synes jeg ikke, at modsætningen mellem det klassiske romanforlæg og en mere moderne og ung udgave er nok til at kritisere filmen.
Det er heller ikke et problem, at pastor Gregorius fra bogen nu er en lækker, ung forfatter.
Målgruppen er tydeligvis ikke nødvendigvis læsere af klassisk litteratur, men til gengæld et yngre publikum.
Tværtimod er der egentlig noget interessant i, at filmen stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vi ser og ophøjer kendte, smukke mennesker.
Men filmen har flere problemer, og hvad der måske kunne have været godt, bliver aldrig rigtigt forløst.
Det største problem er, at manuskriptet ikke er solidt nok, og flere af replikkerne virker simpelthen utroværdige.
Det gør, at jeg ikke for alvor mærker noget, når jeg ser filmen, og jeg har svært ved for alvor at føle med nogle af karaktererne.
Skuespillerne Christian Fandango og Thea Sofie Loch Næss gør det egentlig hæderligt som kendisparret Gregorius, men Isac Calmroth er ikke troværdig som Doktor Glas.
Der bliver simpelthen ikke brugt nok krudt på at give publikum en forklaring på, hvorfor han er endt så ekstrem. Den psykologiske dybde romanen ofte er rost for, mangler i filmen, som derfor blot bliver en nogenlunde spændende film om nogle unge kendte med problemer. Groft sagt.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at grev Nikolai har valgt lige netop denne film som sin debut, for det er ikke en 'sikker vinder' - og tværtimod stikker man altid hånden ind i en hvepserede, når man nyfortolker en romanklassiker.
På den måde er det et ret modigt valg af grev Nikolai, og trods en lille rolle passer han unægtelig godt ind i det polerede, pæne og glatte univers, der er som taget ud af instagram.
Det bliver spændende at se, om det her bliver starten til en spirende karriere - men hans debutfilm kommer desværre til at stå tilbage som en lidt flad fornemmelse.
Filmen spiller nu i udvalgte biografer.