»Vi er vokalister. Vores stemmer dør.«

En af favoritterne til at løbe med sejren til dette års Eurovision - den russiske sanger Sergey Lazarev - er ikke helt tilfreds.

Særligt er han ikke glad for den aircondition, der er skruet godt op for flere steder i den israelske storby Tel Aviv, hvor konkurrencen afholdes i år, for at gøre det nemmere at udholde varmen.

Men selvom den kunstige kølige luft hjælper mod varmen, så skader den i stedet sangernes stemmer.

Sergey Lazarev.
Sergey Lazarev. ABIR SULTAN

Det forklarede den russiske forhåndsfavorit på et pressemøde, efter han var gået videre til finalen fra sin semifinale torsdag aften.

Dagen forinden havde han haft problemer med at dreje sin nakke, så han blev nødt til at tage til lægen.

Årsagen til problemet kender han ikke, men han mistænker, at det kan skyldes den kølende vind:

»Måske er det på grund af aircondtionen?,« lød det fra Sergey Lazarev, som - dog med et smil - fortsatte med en opfordring til folkene bag sangkonkurrencen:

»Vi er alle ved at dø, vi er vokalister. Hvis vi kan bede om at skrue den ned eller gøre den varmere, for vores stemmer dør.«

Videre forklarede han, at han mente, hans ønske blev delt af de andre deltagere:

»Det er et ønske fra os alle. Please, skru ned for airconditionen,« lød det.

Da B.T. møder det danske grandprix-håb Leonora Colmor Jepsen nogle timer siden, finalen finder sted, forklarer hun, at hun også har mærket den kolde aircondition.

Laura Rode Nygaard

Den har den ikke påvirket hendes stemme:

»Jeg tror, jeg har været meget heldig med ikke at kunne mærke det, for der er faktisk ret koldt inde i arenaen og der, hvor man sidder,« forklarer hun og fortsætter:

»Vi har nogle omklædningsrum, som bare er tynde vægge, så alle kan høre alt, og der er koldt over det hele. Men jeg har slukket for airconditionen hjemme på hotellet, så dér bliver jeg ikke syg i hvert fald.«

Finalen i dette års Eurovision afholdes lørdag aften klokken 21:00.