Albert Rosin Harson, der er kendt fra julekalenderen 'Tinkas juleeventyr', skal finde danseskoene frem.

Den 18-årige skuespiller skal nemlig være med i TV 2-programmet 'Vild med dans'.

Det skriver TV 2, mens Albert Rosin Harson også selv bekræfter nyheden på Instagram.

'Endelig kan jeg afsløre, at jeg skal være med i 'Vild med dans'! Jeg glæder mig så meget og er mega spændt på, hvordan det skal gå. Håber utrolig meget, I vil se med,' skriver den unge skuespiller og kommende amatørdanser.

Albert Rosin Harson er bedst kendt for sin rolle som Tinkas bedste ven, Lasse, i den populære julekalender 'Tinkas juleeventyr'.

Han medvirkede også i 'Tinka og Kongespillet' i 2019', og siden da har han blandt andet spillet med i DR-serien 'Natten til lørdag' og 'Sommerdahl' på TV 2 Charlie.

Selv om han dermed er vant til kameraets skarpe blitz, er han en smule nervøs for at kaste sig ud på dansegulvet foran hele Danmark, hvor han skal være sig selv og ikke spille en rolle, fortæller han til TV 2.

»Jeg er spændt på, hvordan live-tv foregår, fordi jeg som skuespiller er vant til at kunne sige: 'Den tager vi lige igen', hvis jeg laver noget galt. Det kan man jo ikke her,« siger han.

'Vild med dans' får premiere 2. oktober.

Albert Rosin Harson er den fjerde kendis, der er blevet afsløret til årets kommende sæson.

Også skuespiller Merete Mærkedahl, radiovært Sara Bro og sangerinden Hilda Heick er blevet bekræftet som værende blandt de kommende nydansere.