Den netop indgåede finanslovsaftale for 2016 er historisk asocial, lyder det fra Enhedlistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø).

»Det her er en sort dag for Danmark. Tænk, at vi har en regering, som vil bruge milliarder på at sænke skatten for de rigeste boligejere, sænke afgiften på luksusbiler og give skatterabatter til milliardærarvinger, samtidig med at de tager penge op af lommen på de allerfattigste arbejdsløse og skærer dybt i vores velfærd og uddannelse,« siger hun i en meddelelse.

Enhedslisten mener, Dansk Folkeparti står med et kæmpe forklaringsproblem, da DF før valget lovede at kæmpe for velfærden.

BNB