Selv om det for mange brude ofte 'ender med en Lilly' så kan man altså også få andre brudekjoler. Som denne her i videoklippet.
Siden 1972 har brudekjolebutikken Lilly ligget på Strøget og fået kvinder til at sukke betaget, når de er gået forbi. Men tiden er vokset fra den gamle butik med prøverum på rad og række. Nutidens brude kræver plads og privatliv til mor og veninderne, når drømmekjolen over dem alle skal købes. Derfor flytter butikken fra sin ikoniske adresse.
'Det ender med en Lilly'.
Reklamen for brudekjolerne er lige så ikonisk som den over 40 år gamle butik på Amagertorv midt på Strøget i København. Her har kvinder i årevis lige sænket farten for at kaste et langt og betaget blik på vinduerne, hvor de hvide brudekjoler med slør er udstillet.
Men fra den 3. februar forsvinder den kendte butik fra Strøgets gadebillede. Lilly flytter nemlig til Esplanaden og bliver indrettet med fem, selvstændige saloner. For selv om butikken er blandt de mest kendte i København, er tiden ganske enkelt rendt fra det smalle og meget aflange butikslokale med brudekjoler og tilbehør til for enhver smag.
»Da vi flyttede ind i 1972, var det en helt anden tid og måde, man drev en brudebutik på. Dengang havde vi 20 prøveværelser og omkring otte kjoler i kollektionen, og folk kom rejsende langvejs fra med toget og gik ned ad Strøget for at købe ind. Men sådan er det ikke længere«, fortæller Anne Kathrine Rantzau, direktør for Lilly og tredje generation i det familieejede firma.
Ifølge direktøren for de hvide kjoler med slør stiller nutidens brude nemlig krav om god plads til veninderne og mor og ikke mindst privatliv, når de skal købe den kjole, som de har drømt om i det meste af deres liv.
»I dag booker man en tid, hvor man får sin egen salon, hvor veninderne og mor kan få et glas champagne og lidt sødt til. Fuldstændig som vi ser det på fim«, som Anne Kathrine Rantzau beskriver det.
Derudover følger der også en brudestylist med, som koncentrerer sig 100 procent om bruden. Derfor er det at købe en brudekjole i dag, noget helt andet end i 1970’erne. Dengang blev man typisk gift, fordi man var blevet gravid, eller skulle flytte sammen med kæresten.
»Det var en anden type bryllupper, som forældrene betalte. Og en anden type brud. Hun skulle have en brudekjole, og skulle giftes i kirke. Dengang kunne en sælger håndtere fire brude, for de stod bare på række i prøverummene, kom ud, nikkede til hinanden og syntes, de så supergodt ud og blev sendt op til kassen for at betale«, fortæller Anne Kathrine Rantzau.
I dag er det typisk brudeparret selv, der betaler for brylluppet. Mens købet af brudekjolen er en selvstændig oplevelse, hvor bruden vil ikke stå på række med 20 andre kommende brude.
»I dag er det en gave. Og den del, der handler om at udvælge sin brudekjole, er i meget større grad en del af den oplevelse, du giver dig selv«, siger Anne Kathrine Rantzau.
Derfor indretter Lilly i dag sine butikker i både Danmark, Tyskland og Sverige med saloner, hvor man har sit eget område med plads til mor og veninderne. Da turen kom til forretningen på Strøget, stod det hurtigt klart, at det var fysisk umuligt at ombygge det smalle og meget aflange butikslokale med små private saloner. Konsekvensen var derfor at flytte fra den kendte adresse, som står mejslet i hukommelsen hos mange mennesker - især kvinder.
Da BT kigger ind i butikken, møder vi hurtigt 30-årige Josepha Thomsen, der skal giftes den 18. juli. Hun har selskab af sin søster Ninni, og har foreløbig prøvet fem kjoler. For dagen i dag har den kommende brud altid glædet sig til.
»Jeg har ønsket mig i mange år at prøve brudekjoler og har, hver gang jeg er gået forbi butikken, tænkt: en dag. Derfor har både min søster og jeg stået og tudet, hver gang jeg har prøvet en af kjolerne«, fortæller den kommende brud, der stadig ikke havde besluttet, hvilken kjole hun skal bære på sin store dag, da BT forlod butikken.
