De danske esports-giganter fra Astralis satte onsdag en fed streg under, at de er landets suverænt bedste CS: Go-mandskab.

For selv om der var lagt op til et hårdt opgør mod rivalerne fra North, tog Astralis brodden af naboerne fra Købenavn i den anden gruppekamp i DreamHack Masters Spring.

Her vandt Astralis kampen 2-0 og fører gruppen med to sejre i to kampe.

Første kamp blev vundet over det tredje danske hold Heroic tirsdag, og torsdag møder Astralis så holdet G2 i gruppens sidste opgør.

Astralis lod i onsdagens kamp ikke North komme frem til ret meget og vandt begge banevalg med 16-4 og 16-8.

De to sejre i CS:GO-turneringen DreamHack Masters Spring kommer imponerende nok, selvom Astralis må undvære stjernen Lukas 'gla1ve' Rossander, som de kommende måneder er sygemeldt med stress.

I stedet for ham spiller Jakob 'JUGi' Hansen, der netop har tilsluttet sig holdet.