En kæmpe skandale har ramt det danske Counter-Strike-hold Heroic.
Blot et døgn efter de vandt den prestigefyldte turnering ESL Cologne som det første danske hold nogensinde melder forbundet ud, at danskernes træner, Nicolai 'HUNDEN' Petersen, udelukkes i et år.
Det meddeler organisationen ESL, der står bag flere store turneringer, på sin hjemmeside.
Udover straffen til 'HUNDEN' får Heroic frataget sine point og præmiepenge fra turneringen, hvor de sluttede på en delt niendeplads og derfor kun fik 45 point og 18.700 kroner.
Nicolai 'HUNDEN' Petersen har fået den strenge straf for at udnytte en fejl i spillet, der lod ham kigge med på banerne, hvor han ikke burde have adgang, og dermed kunne advisere sine spillere og give dem en fordel.
Han kunne simpelthen se, hvad modstanderne foretog sig.
Snyderiet skete ikke ved turneringen i den forgange weekend, men ved den foregående Dreamhack Masters tilbage i maj måned.
Heroic giver i en pressemeddelelse udtryk for en kun kort kommentar til sagen:
'Da vi endnu ikke har gået igennem beviserne i sagen, har vi i øjeblikket ingen kommentarer. En intern undersøgelse er påbegyndt i dag kl. 21.32 (mandag, red.), da vi fik beskeden fra repræsentanter for Dreamhack,' lyder det:
'Alle spørgsmål vil blive besvaret på et senere tidspunkt.'
Det er ikke kun Nicolai 'HUNDEN' Petersen, straffen rammer hos Heroic. Holdet diskvalificeres desuden fra den pågældende turnering, Dreamhack Masters, og mister både de præmiepenge og ranglistepoint, der ellers blev uddelt.
Den danske CS:GO-hold sluttede i turneringen på en 9.-plads.
Heroic har overtaget positionen som Danmarks mest succesrige Counter-Strike-hold fra Astralis, hvilket en placering som nummer to på den nyeste verdensrangliste understreger.
I alt tre trænere er blevet afsløret i at snyde. De andre to har også fået lange karantæner.
MechanoGun fra holdet Hard Legion er blevet udelukket i to år for at snyde i tre kampe, mens 'dead' fra MIBR har fået et halvt års karantæne.