Astralis er verdens bedste Counter-Strike-hold. Som kaptajn sidder Lukas Rossander – bedre kendt under navnet 'gla1ve'.

Han anses for at være den bedste i verden til det, han skal. Han har fans på hele kloden, og mange ved, hvem 'gla1ve' er. Men hvem er Lukas Rossander?

B.T. møder Lukas Rossander på Nørrebro. Han har bestemt, at vi skal mødes på det populære pizzeria Stefanos på Stefansgade. Lukas er opvokset på Nørrebro, og Stefanos var stedet, hvor Lukas og vennerne ofte brugte deres lommepenge efter skole, da han gik i folkeskole lige bag ved pizzeriaet.

Rossander kommer fortsat på Stefanos, når han er hjemme i Danmark. For selvom han rejser rundt i hele verden i omegnen af 150 dage om året, er der intet som Nørrebro, hvor han stadig bor i dag:

Lukas Rossander.
Lukas Rossander. Foto: Byrd / Louise Askly
Vis mere

»Jeg tror, at lige meget hvor jeg ender henne i verden, så vil Nørrebro altid sidde i mig. Jeg tror egentlig også altid, at jeg vil være en del af Nørrebro, fordi jeg har så meget familie her og så mange minder.«

»Jeg ved godt, at der er mange, der ser det som et lidt 'farligt' kvarter, men jeg ser det som noget helt andet, da jeg er vokset op her. Jeg har aldrig oplevet de dårlige ting, som man ser i medierne. For mig er Nørrebro et meget fredeligt sted og et sted, hvor jeg ligesom kan slappe af,« siger Lukas Rossander.

Vi bevæger os over i Nørrebroparken, der fungerede som samlingspunkt for hans venner, da han voksede op. Her sætter han lidt flere ord på, hvad det er, Nørrebro kan, og hvad det har givet ham at vokse op i det kvarter:

»Nørrebro de seneste år er blevet et meget åbent sted, der er mange kulturer, der mødes. Jeg synes, det er fedt, at alle på en eller anden måde kan være sammen.«

Lukas Rossander.
Lukas Rossander. Foto: Byrd / Louise Askly
Vis mere

»Den måde, det har defineret mig at vokse op på Nørrebro, er, at jeg er en meget åben person. Jeg dømmer ikke folk. De skal virkelig gøre noget dumt, og jeg dømmer ikke på udseendet. Jeg dømmer heller ikke sådan lidt skæve personer. Det er jeg vokset op med. Min mors og fars venner har måske også været lidt skæve typer. Jeg kan lide at lære folk at kende.«

Vi bevæger os over mod det nye kunstgræsanlæg ved Nørrebroparken. Fodbold har fyldt rigtig meget i Lukas' liv, og han var så god, at han kom til en af de helt store danske klubber.

»Jeg startede med at spille ude i Vanløse. Det er en klub, der har været en del af min fars og min brors liv. Da jeg er otte, rykker jeg til Brøndby. Min far arbejdede i Brøndby og kom i snak med nogle derude, der kom ud og så mig spille. De hev mig så til Brøndby. Derfra går det rigtig hurtigt. Folk er gode, det er sjovt, og konkurrencen var rigtig fed.«

»Jeg spiller på hold med Andreas Christensen, der kommer til prøvetræning i Chelsea. Men jeg spillede også på hold med Pierre-Emile Højbjerg og Andrew Hjulsager. Så der er mange af dem, der er blevet til noget stort den dag i dag,« fortæller Lukas Rossander.

Lukas Rossander ved Nørrebroparken.
Lukas Rossander ved Nørrebroparken. Foto: Byrd / Louise Askly
Vis mere

Det går rigtig godt i Brøndby, og Lukas kan sagtens være med på det høje niveau, men så går det galt. Helt galt:

»Det går godt, men pludselig bliver jeg skadet i begge mine knæ. Det er en skade, som hedder 'slatter-knæ', som gør, at det gør rigtig ondt, når man løber, så det kan du ikke rigtig træne med. Jeg er 13 år, da jeg bliver skadet. Computeren har været en del af mit liv på det her tidspunkt, men nu begynder computeren at fylde mere i den tid, jeg er skadet.«

»Jeg prøver at kæmpe mig tilbage på fodboldbanen i et par år, men jeg opgiver. Jeg er 14 år, da jeg stopper med at spille fodbold. Jeg synes ikke, det er sjovt mere. Fodbolden var blevet taget ud af det. Nu handlede det kun om at komme tilbage fra en skade. I så ung en alder, så er det rigtig svært.«

På trods af, at han forlod græstæppet i en tidlig alder, har Lukas stadig kontakt til et par af de store danske stjerner på grønsværen:

En ung Lukas Rossander og en ung Andrew Hjulsager spiller fodbold.
En ung Lukas Rossander og en ung Andrew Hjulsager spiller fodbold. Foto: Familien Rossander
Vis mere

»Jeg snakker stadig med Hjulsager og 'AC' (Andreas Christensen, red.). 'AC' kan også godt lide Counter-Strike. Jeg var ovre at se ham spille i Chelsea, og så snakkede vi om, at han skulle komme og se mig spille en Major i London. Min mor kender Hjulsagers mor, så der er også noget mellem os. Vi har været ret gode venner og været meget hjemme ved hinanden, men vi skriver ikke sammen hver dag.«

Vi sætter os over på cafeen Stefans Hus for at snakke videre. Det er et sted, hvor Lukas' forældre var glade for at komme, og han har altid haft et tæt forhold til sin mor og far.

»Jeg er altid gået til min mor med kæresteproblemer. Hun har været lidt som en psykolog for mig. Også hvis der har været noget med min karriere. Altid en stor støtte. Hun betyder sindssygt meget for mig. Vi er gode til at have dybe samtaler, og vi stoler helt vildt meget på hinanden.«

Lukas' far døde i 2012 efter to års kamp med kræft. Dengang var Lukas 17 år. Faren var sikker på, at Lukas nok skulle blive til noget, og han var meget støttende omkring, at Lukas brugte mange timer foran computeren. Timer, der nu har resulteret i, at Lukas tjener flere millioner kroner om året:

Luka Rossander viser private billeder af sin far frem.
Luka Rossander viser private billeder af sin far frem. Foto: Byrd / Louise Askly
Vis mere

»Jeg tror, at jeg er en smule påpasselig med mine penge. Jeg er ikke typen, der bare køber en motorcykel, fordi jeg synes, det er fedt at have. Hvis jeg tager ud i byen eller skal på ferie, så kan jeg godt bruge penge. De penge, jeg tjener, vil jeg godt bruge, når min karriere er færdig, og ikke imens den er i gang. Lige nu der yder jeg for at kunne nyde senere i livet.«

»Jeg er ikke vokset op med at få i hoved og røv. Jeg har en fed bil, men det betyder ikke sindssygt meget for mig. Men jeg er da glad for, hvad jeg har opnået, og det er da fedt med økonomisk frihed. Det er jo noget, som alle drømmer om på en eller anden måde. Men det at have mange penge betyder ikke alverden for mig. Der er ting, der betyder væsentligt mere. Men der er blevet givet nogle byture til drengene og nogle gode gaver til min mor og bror. Jeg kan godt lide at give. Jeg er bedre til at bruge penge på andre end på mig selv,« slutter Lukas Rossander.

Vi betaler for vores drikkevarer, siger tak for i dag og tager afsked med Lukas, inden han sætter sig ind i sin store Mercedes og triller væk.

Lukas og resten af Astralis-holdet spiller deres første turnering I London, når de stiller op til Blast Premier 7. februar