Cirka ni millioner kroner.

For at vinde en turnering i computerspil.

Ingen er vel længere i tvivl om, at esport er blevet utroligt populært på ganske kort tid, og i Danmark lever flere og flere af at beskæftige sig med det.

Således også mandskabet Fish Fam, der har den midtjyske fyr Martin Fløjgaard med spillenavnet Zand på holdet.

Danske Martin Fløjgaard, nummer to fra højre, badede i konfetti.
Danske Martin Fløjgaard, nummer to fra højre, badede i konfetti. Foto: Catalina Fragoso
Vis mere

Fish Fam har netop vundet en turnering i USA og kan stikke ovennævnte beløb i lommen.

Det skriver tvmidtvest.dk, der oplyser, at Fish Fam vandt det store beløb fredag aften ved at udkonkurrere alle modstanderne i VM i Fortnite.

Det lokale medie fra Herning fik fat i Martin Fløjgaards storebror Anders Fløjgaard til en kommentar om den flotte bedrift.

»Det er meget stort og rigtig flot. Han er rigtig god til det, og det er faktisk uanset, hvad for et spil han rører ved,« siger Anders Fløjgaard fra Herning og tilføjer om lillebror:

FISH FAM bliver hyldet for den store sejr.
FISH FAM bliver hyldet for den store sejr. Foto: Catalina Fragoso
Vis mere

»Han spiller meget computer, og det gør jeg også selv. Men han har et talent, og så må vi andre jo bare leve med den virkelige verden.«

Et af de største danske hold i esport er i øvrigt Astralis.

Firmaet bag det hold blev for mange overraskende sat til salg for et par uger siden.

Læs mere her.