17 år. Så gammel var Lukas Rossander, da han mistede sin far, der efter to års kamp mistede livet til kræften.

Nu fortæller han for første gang om tabet i et interview med B.T.

Det er den 27. december. Det er en kold, men flot dag, da vi går en tur gennem Assistens Kirkegård på Nørrebro med Lukas 'gla1ve' Rossander, der spiller for verdens bedste Counter-Strike-hold, Astralis.

Det er på Assistens Kirkegård, at Lukas' far ligger begravet.

Foto: Byrd / Louise Askly
Vis mere

Der er en fodbold graveret i stenen. Nedenunder står der:

'Jacob Rossander 9.3. 1950 - 5.12. 2012 - Altid elsket'

»Jeg prøver at komme herned en gang om måneden. Jeg kan godt lide at komme her, inden vi tager til en stor turnering. Bare lige komme ned og sige et par ord, også efter en stor turnering. Bare tale om, hvordan det er gået, og at jeg glæder mig, hvis det er op til en major. Hernede kommer jeg også lidt væk fra hverdagen, og jeg kan slappe lidt af,« siger Lukas Rossander, der fortæller, hvad han føler, når han står her foran sin fars gravsted:

»Det er svært at sige, hvad der fylder mig. Det er både sorg, men også lidt lykke over, at man har et sted, hvor man kan gå hen og sige hej til sin far. Også selv om han ikke er her længere. Men det er nok mest savn, der er i min krop.«

Lukas var 15 år, da faren blev syg med kræft, og det var ikke en nem situation for den unge teenager, der i dag er blevet 24 år:

»Det var meget underligt at se sin far syg. Man er teenager, og man har selv utroligt mange ting i hovedet, samtidig med at man på en eller anden måde skal prøve at forholde sig til, at ens far er blevet kronisk syg og ramt af kræft.«

»Da han døde, kunne jeg godt mærke, at jeg begyndte at bevæge mig en lille smule ud på et sidespor i forhold til måske at hænge lidt ud de forkerte steder og gøre nogle lidt dumme ting, som jeg ikke er stolt af i dag. Men samtidig gjorde det mig også sindssygt stærk. Jeg vil nyde al den tid, jeg er her. Fuldt ud. Jeg prøver altid at holde mig positiv, selv om det kan være svært, når jeg tænker tilbage på, at jeg ikke har nogen far,« fortæller Astralis-kaptajnen.

Når Lukas Rossander tænker tilbage på sin far, er der en ting, der stikker ud:

Til Lukas' konfirmation. På billeder er fra venstre mod højre: Bror, Lukas, far og mormor.
Til Lukas' konfirmation. På billeder er fra venstre mod højre: Bror, Lukas, far og mormor. Foto: Familien Rossander
Vis mere

»Han var utroligt sjov. Han var en person, der kunne få alle til at grine, og det er det, jeg husker mest fra min barndom.«

»Han var en meget behagelig person, som alle kunne lide at være omkring, og folk ville gerne være meget omkring ham. Han var et meget rart menneske,« siger han.

Under sygdomsforløbet besøgte familien faren på hospitalet så tit, de kunne. Men det var ikke altid, at Lukas var med:

»Mit største tilflugtssted, da han blev syg, var nok min computer. Jeg spillede meget computer i den periode. Jeg gik meget i dybden med det. Jeg kan huske, at når min mor og nogle gange også min bror skulle besøge min far på hospitalet, så blev jeg nogle gange hjemme og spillede. Jeg havde en smule svært ved at forholde mig til alt det dér.«

Lukas 'gla1ve' Rossander.
Lukas 'gla1ve' Rossander. Foto: Byrd / Louise Askly
Vis mere

Kærligheden til Counter-Strike opstod dog tidligere. Det var Lukas' storebror, der introducerede ham til computer, og på fritidshjemmet blev han introduceret til Counter-Strike. Han fik overtalt sin mor til at købe spillet, og sidenhen fik han mange gode venner online, og pludselig havde han et hold. I oktober 2016 blev han hentet til Astralis, og han har siden vundet utallige titler og vundet sin første MVP-titel (Most Valuable Player, red.) ved en turnering. Siden han startede sin professionelle karriere, har han ikke set sig tilbage, og han er nu på toppen.

Men se tilbage på tiden med sin syge far, det er noget, som Lukas fortsat gør den dag i dag:

»I dag kan jeg godt tænke tilbage og ønske, at jeg besøgte ham lidt mere i hans sidste tid. Men jeg tror, at det var sindssygt svært at kapere for en dreng i teenageårene. Det er ikke, fordi jeg er skuffet eller sur på mig selv over det, men det er noget, hvor jeg godt kunne ønske, at jeg var der lidt mere. Men man kan altid være bagklog.«

Lukas savner selvfølgelig sin far, efter han gik bort i december 2012. Og december er netop en af de måneder, hvor savnet er ekstra stort:

Lukas Rossander løfter et af de mange trofæer, som han har vundet igennem sin tid på Counter-Strike-holdet Astralis, der p.t. er verdens bedste hold.
Lukas Rossander løfter et af de mange trofæer, som han har vundet igennem sin tid på Counter-Strike-holdet Astralis, der p.t. er verdens bedste hold. Foto: Cooper Neill
Vis mere

»Jeg savner min far rigtig meget ved højtider. Nu har det lige været juleaften, der savner jeg ham helt vildt. Nytårsaften var vi altid ude og fyre fyrværkeri af sammen igennem hele min opvækst. Så de der stunder, der savner jeg ham rigtig meget.«

Der er sket meget i Lukas' liv siden farens død, og der er da også ting, som han er virkelig ked af, at faren ikke har været en del af:

»Der er et par ting, som jeg er ekstra ked af, at han ikke var med til at opleve. Selvfølgelig min karriere og den succes, som jeg har fået, og at hans søn er blevet til noget. Jeg tror altid, at han havde en idé om, at jeg ville blive til noget, men han nåede ikke rigtig at opleve det. Min bror er også blevet far to gange, og det havde jeg også ønsket for min far, at han skulle opleve,« slutter Lukas 'gla1ve' Rossander.

Du kan støtte op om kampen mod kræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk