WhatsApp strammer deres regler for, hvor mange personer du kan videresende beskeder til ad gange.

Det gør beskedtjenesten i håbet om at nedbringe antallet af falske meddelelser og spam.

WhatsApp indfører det nye tiltag efter en seks måneder testperiode, de har gennemgået i Indien, der er det land, hvor flest bruger appen.

Fremover vil det derfor kun være muligt at videresende en besked med fem personer ad gangen.

Tidligere har grænsen udenfor Indien været på 20.

Det nye tiltag var på baggrund af et falsk rygter, der blev delt i Indien igen og igen i juli omkring kidnapning af børn.

Men det vil stramningen nu gøre op med.

»Begrænsningen vil reducere videresendte beskeder over hele verden,« skriver WhatsApp, der er ejet af Facebook, ifølge CNN, og fortsætter:

»Vi vil fremover blive ved med at lytte til vores brugeres feedback, og med tiden holde øje med nye måder at skabe digitalt indhold på.«

Selv med de nye regler er det stadig muligt at dele en besked med 1.280 personer.

Samtidig begrænser WhatsApp deres gruppesamtaler til 256 personer.

WhatsApp, der er en internetafhængig applikation, var i første omgang tænkt som en beskedtjeneste til smartphones, men det er nu også muligt at hente appen til sin computer.