Det er et "meget, meget vigtigt krav" for regeringen, at soldater får et "løft" i den kommende overenskomst for 2026 for statsligt ansatte.
Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde efter et indledende sættemøde mandag mellem parterne.
- Det, som vi lægger op til fra statens side, er, at vi i forbindelse med den overenskomst, vi nu skal lave, giver et løft til det militære personel i Forsvaret, så vi får lettere ved at rekruttere soldater, og vi også bliver bedre til at holde fast i de dygtige soldater, som vi har, siger Nicolai Wammen.
På sættemødet har Wammen som statens chefforhandler udvekslet hovedkrav og prioriteringer med formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, der er topforhandler for de statsligt ansatte i kraft af sit formandskab for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).
Nicolai Wammen vil ikke afsløre, hvor stort lønløftet skal være til soldaterne ifølge staten.
Men der bliver ikke tale om et ekstraordinært lønløft, hvor regeringen finder ekstra penge, som det var tilfældet for en række udvalgte grupper i slutningen af 2023.
Lønløftet til soldaterne skal findes inden for den eksisterende ramme i overenskomstforhandlingerne, lyder det fra Wammen.
Og dermed vil andre grupper af statsligt ansatte skulle give sig, hvis det står til finansministeren.
Gordon Ørskov Madsen siger, at Nicolai Wammens forslag "ikke er vores udgangspunkt".
- Men det tager vi inde i rummet, siger han.
Lønmodtagerne vil gerne have "større fleksibilitet" på arbejdsmarkedet og har blandt andet fokus på børnefamilierne, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.
Han har tidligere fortalt til TV 2, at lønmodtagerne går til forhandlingerne med krav om en mærkbar reallønsfremgang og ret til barnets tredje sygedag.
Desuden krav om en fritvalgskonto, som skal give bedsteforældre ret til mere frihed med børnebørnene.
De kommende overenskomster kommer til at dække omkring 800.000 offentligt ansatte.
/ritzau/