Udsigten til 10.000 nye vindmøller i Nordsøen får aktierne i både Vestas og Ørsted til at sige kraftigt.

Det sker, efter at planerne om en historiske udbygning af vindmøllekapaciteten i Nordsøen er blevet offentliggjort.

Onsdag åbnede Vestas-aktien med et plus på 7,3 procent. Klokken 11.20 er aktien faldet en smule tilbage. Den stiger dog fortsat med  lidt under fire procent.

»Stigningerne i Vestas skyldes energiplanerne i Nordsøen,« siger Jacob Pedersen, analysechef i Sydbank, til Berlingske.

Også Ørsteds aktie stiger onsdag.

Billedet er det samme som hos Vesas: Ørsteds aktie åbnede med en stigning på godt tre procent efter annonceringen af nye havvindmølleparker. I skrivende stund stiger Ørsted dog 'kun' 0,7 procent.

Landene omkring Nordsøen har indgået en stor aftale om vindmøller i forsøget på at blive mindre afhængige af russisk gas.

Der er tale om investeringer for over 1.000 milliarder kroner, en tidobling af kapaciteten for havvind i Nordsøen frem mod 2050 og en sikring af grøn strøm til omtrent 230 millioner europæiske husstande.

Aftalen skal indgås mellem Danmark, Tyskland, Holland og Belgien.

De fire lande vil allerede inden 2030 bygge havvindmøller med en kapacitet på 65 gigawatt.

Målet er, at der inden 2050 skal produceres 150 gigawatt havvind i Nordsøen, der vil være nok til at forsyne cirka 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm.