De rigeste i hele verden er på det seneste kun blevet rigere, og i sidste uge slog de altså rekord.

Tilsammen har de 500 rigeste personer i verden tjent intet mindre end 209 milliarder dollars, eller hvad der svarer til 1.300 milliarder kroner.

Det skriver Bloomberg.

Øverst på listen over verdens rigeste finder man stadig Amazon-stifteren Jeff Bezos. Hans formue kom op på 200 milliarder dollars, og det svarer til 1.250 milliarder kroner.

Også Elon Musk, som står bag Tesla kunne glædeligt kigge på sin formue. Den er nemlig på over 100 milliarder dollars, og i danske kroner er det 625 milliarder.

Udover Tesla er han også stifter af rumfartsvirksomheden SpaceX, og det har altså også været med til at give formuen et nyk opad.

Dermed træder Elon Musk nu ind og er blandt de fire rigeste i hele verden. Den liste tæller også  Facebook-stifter Mark Zuckerberg og Microsoft-stifter Bill Gates.

Tidligere i august kunne Mark Zuckerberg lancere en ny app og samtidigt med det steg Facebook's aktie med 6,5 procent, og det har altså gjort, at pengene er strømmet ind.

Den seneste tid er aktieværdierne i den amerikanske techindustri steget og steget, og alt imens at coronapandemien har gjort mange arbejdsløse i hele verden, så er der altså efterspørgsel på teknologi.

Især et firma som Amazon har lidt godt af de strenge restriktioner og nedlukninger, som coronapandemien har ført med sig. Det har nemlig resulteret i øget aktivitet i onlinehandel.

Hele 15 procent er de 500 rigeste i verdens formuer steget med. Det giver 851 milliarder dollars og i danske kroner er det 5.444 milliarder kroner.