Der er gode nyheder for beboere i Viborg, der får varme fra Viborg Varme.

Det skriver Viborg folkeblad.

»Grundlæggende set ønsker Viborg Varme ikke at ligge inde med forbrugernes penge ud over, hvad der er nødvendigt,« siger Kristian Brøns Nielsen, formand for Viborg Varme til mediet.

De faldende gaspriser betyder, at varmeselskabet i 2023 kan sænke varmeprisen med 38 procent i forhold til den pris, de ellers havde meldt ud.

I runde tal vil et gennemsnitshus gå fra at skulle betale 34.000 til 21.000 kroner – og selvom det fortsat er en høj pris at varme sig på, er den markant lavere end forventet.

Formanden understreger dog, at beboerne stadigvæk skal spare på energien, hvorfor verden er usikker endnu – og dermed kan forårsage svingninger i både prisnedsættelser- og stigninger.