Det var en af de dage, hvor man måske bare skulle have blevet i sengen.

Det tænkte familien Kirk Kristiansen, ejerne af Lego-koncernen, nok om onsdagen, hvor deres holdingselskab Kirkbi tabte godt en milliard danske kroner.

Årsagen er, at Kirkbi tidligere har investeret i service-selskabet ISS, og det selskab har nu præsenteret et meget dårligt varsel.

ISS præsenterede et resultatvarsel, hvor man klippede 20 procent af markedsværdien.

Det skriver Bloomberg.

Og det fik altså konsekvenser for holdingselskabet Kirkbi, der også ejer 75 procent af Lego Group.

Kirkbi har indtil videre ikke ønsket at kommentere på resultatet, men til Bloomberg undskylder den administrerende direktør hos ISS, Jeff Gravenhorst.

Han siger dog samtidig, at han forventer, at 2020 bliver et godt år. Der er dog pres på direktøren.

»Man skal ikke være Einstein for at se, at der er pres på,« siger han.

ISS-værdien er nu den laveste siden 2014.

Kirkbi er et holdingselskab oprettet af familien Kirk Christiansen tilbage i 1995.

Virksomheden har hovedsæde i Billund.