Politiet har modtaget 456 anmeldelser om svindel med coronahjælpepakker.

Det skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Nye tal fra Hvidvasksekretariatets kvartalsrapport 2022 viser, at danske virksomheder har svindlet for et tocifret millionbeløb i forsøget på at tjene en ekstra skilling under coronanedlukningerne.

Det er National Enhed for Særlig Kriminalitet (SØIK), der modtager alle politianmeldelser om mulig svindel, og som fordeler sagerne til de relevante politikredse.

De oplyser, at der i perioden fra 1. april 2020 til 31. marts 2022 er blevet anmeldt svindel for 212 millioner kroner.

Dele af svindlen blev opdaget før, der blev foretaget udbetaling, og der er foretaget 102 beslaglæggelser for næsten 28 millioner kroner.

Desuden oplyser Hvidvasksekreataritet, at de allerede i første kvartal af 2022 har identificeret og behandlet 917 underretninger med mulig mistanke om svindel med kompensationsordninger.

Det kan give op til fem års fængsel for bedrageri, hvis man som ejer af en virksomhed svindler med coronahjælpepakker.