Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det er sjældent, man hører en direktør rose et underskud.
Endda et underskud i millionklassen.
Men det er præcis, hvad Niels Hemmingsen, Lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn gør.
»Det er faktisk positivt. 13 millioner er mindre, end vi havde regnet med. Vi havde budgettet med et underskud på over 20 millioner sidste år,« siger han.
I 2020 var underskuddet på 41 millioner.
Og selvom det selvfølgelig aldrig er tilfredsstillende at have sorte tal på bundlinjen, så er der en naturlig forklaring. Corona begrænsede nemlig flytrafikken i store dele af sidste år.
»Vi var nedlukket store dele af 2021, og det kan selvfølgelig ses. Og det kommer nok også til at betyde noget for vores regnskab i 2022.«
Omikron tog nemlig hårdt på rejseaktiviteten i første kvartal i år.
Et slag, der er svært at indhente.
»Når man mister tre måneder af året i rejsebranchen, så er det en kamp at indhente det. Men vi ser positivt på april og forventer også en rigtig god sommer,« siger Niels Hemmingsen.
Mange danskere har nemlig udnyttet påsken til at rejse på ferie syd på. Og det kan mærkes i Aalborg Lufthavn.
»Jeg tror, at vi kommer tæt på niveauet i 2019 – altså før corona,« siger Lufthavnsdirektøren, som generelt ser lyst på fremtiden.
Der er dog et men.
For verden var knap kommet ud af coronakrisen, før en anden satte ind.
De stigende brændstofpriser og inflation.
»På den lange bane er der jo en masse usikkerhed i rejsebranchen. Det kan meget vel være, at en del af vores gæster vil vælge udenlandsferien fra, fordi den simpelthen bliver for dyr i lyset af den seneste udvikling,« siger Niels Hemmingsen.
Samlet havde Aalborg Lufthavn 775.789 rejsende sidste år. Det er en halvering af, hvad de havde, inden corona satte en pausen på rejseaktiviteten.