Gennemsigtighed og skærpede sanktioner er nødvendigt for at komme skattely til livs, siger organisationer.
København. Det er forargende at se danske banker hjælpe med, at der bliver skjult formuer i skattely.
Hvidvaskningen er et globalt problem, som også rammer udviklingslandene, hvor skatteindtægter er nødvendige for at få børn i skole og for at få skabt vækst og udvikling.
Det mener Lars Koch, som er international chef og skatteekspert i ulandsorganisationen Oxfam Ibis.
Ifølge Berlingske viser en efterforskning af blandt andre myndighederne i Letland og Moldova, at milliarder er flydt gennem adskillige banker til skattely. Blandt bankerne er Danske Bank og Nordea.
- Det er skamfuldt, at danske banker kommer øverst på listen, når russiske kriminelle vil gemme deres penge og vaske dem hvide i skattely. Der er tegn på, at danske banker på ingen måde har haft styr over, hvad der er foregået, siger Lars Koch til Ritzau.
- Vi ved, at Afrika alene mister skatteindtægter for omkring 14 milliarder dollar årligt fra private formuer gemt i skattely. De manglende skatteindtægter kan betyde, at børn ikke kommer i skole, ikke får den sundhed de har brug for eller i sidste ende dør.
Oxfam Ibis opfordrer blandt andet til, at sanktionerne mod de banker, der ikke lever op til standarderne, bliver skærpet.
Samtidig bør det være obligatorisk for alle lande at have et offentligt register over ejere af selskaber.
Også Hannah Brejnholt, som er skatterådgiver ved Mellemfolkeligt Samvirke, mener, at mere åbenhed og gennemsigtighed er nødvendigt.
- Lige nu er det meget, meget svært at gennemskue alle de forskellige konstruktioner, som virksomheder, banker og privatpersoner bruger for at undgå at betale skat, siger hun.
Hannah Brejholt mener, at det skal være lovpligtigt for alle multinationale selskaber at fremlægge offentligt tilgængelige regnskaber, der viser, hvilke lande de driver forretning i, hvilke aktiviteter de har, og hvor de betaler skat land for land.
Danske Bank erkender, at kontrollen ikke har været god nok.
- Vi har ikke haft styr nok på den her type af kunder og ikke været gode nok til at overvåge mistænkelige transaktioner i den estiske filial. Det har vi siden rettet op på, men der er gået for lang tid, før vi har fået lukket det her ned, siger Flemming Pristed, chefjurist i Danske Bank, til Berlingske.
Ifølge avisen har Nordea ikke svaret på, om man har reageret på de mistænkelige transaktioner og indberettet dem til myndighederne, som loven kræver det.
- Af hensyn til vores kunders fortrolighed er det vores politik ikke at kommentere på specifikke kunder og deres transaktioner, siger pressechef Stine Wind til Berlingske.
/ritzau/
