En dansk familie har igennem flere år tjent millioner af kroner på asfalt.

De færreste danskere kender formentlig den såkaldte ‘Trock-familie,’ der står bag Pankas.

Men gennem mere end 80 år har familien formået at gøre asfalt til en milliardforretning – og i 2020 slog familien rekord.

Pankas er en asfalt- og vejvirksomhed, skriver Finans.dk.

Sidste års regnskab viser nemlig, at de indtjente 40 millioner kroner, hvilket er rekord for firmaet.

Året forinden tjente de 36 millioner kroner – til gengæld faldt omsætningen en smule og landede på 1,2 milliarder kroner.

Ledelsen hos Pankas beskriver sidste års regnskab som ‘tilfredsstillende’.

I 1939 blev Pankas grundlagt af to ingeniører, som fandt på at imprægnere datidens vejbelægninger.

Kort tid efter investerede Trock-familien i firmaet, og i dag er familien fortsat i besiddelse af aktiemajoriteten.