Når man har et Telmore Play-abonnement, har man via det adgang til en masse forskellige tjenester. Og nu er der godt nyt til dem, som elsker Netflix.

Streamingstjensten bliver nemlig en del af Telmore Play, men det betyder også, at Telmore nu skruer prisen i vejret på det dyreste abonnement. Ifølge Henrik Lehman, der har været direktør for firmaet siden 2019, er det dog stadig en god deal for kunderne.

Det skriver Finans.dk

Der findes fem Telmore Play-abonnementer, og det er altså kun i tre af pakkerne, at Netflix er en mulighed, og det er de tre, hvis priser har fået et ordentligt nøk opad.

Den dyreste Telmore Play-pakke koster lige nu 299 kr. om måneden, men efter den nye aftale med Netflix stiger prisen til 399 kr.

Og det synes Telmore-direktøren, Henrik Lehman, er en god pris:

»Kunderne får jo Netflix med, samtidig med at de får ubegrænset forbrug af data. Vi synes faktisk, at det er en ganske skarp pris,« siger Henrik Lehman til Finans, hvor han påpeger, at hvis man skal ud og købe de her streamingtjenester hver for sig, så vil det koste over 600 kr.

Telmore ejes i dag af TDC, og antallet af kunder er lige omkring 700.000.