Dine oplysninger og opmærksomhed er rigtig mange penge værd.

Særligt for virksomheder som Meta, som snart går i luften med et helt nyt tiltag.

Og det får en ekspert til at løfte pegefingeren og advare danskerne.

Det skriver TV 2.

For virksomheden bag sociale medie-platforme som Facebook og Instagram indfører en helt ny AI-chatbot den 16. december, som skal indsamle informationer fra Metas mange brugere.

Metas nye chatbot skal fungerer som en form for digital assistent. 

Ved at interagere med brugeren lærer den vaner og præferencer at kende og indsamler løbende information om brugerens liv.

På den måde kan de vise mere målrettede reklamer. 

Og ifølge mediets AI-ekspert, Bo Bergstedt, skal man gå ud fra at alt, man fortæller en AI-chatbot, vil blive brugt til at sælge produkter. 

Eksperten understreger vigtigheden af, at brugerne tænker sig grundigt om, før de interagerer med teknologien.

»Og det kan jo blive meget personligt, når man sidder og skriver med en chatbot. Mange har paraderne nede og snakker om deres arbejde, deres parforhold og deres problemer og øser ud af personlige oplysninger,« siger AI-eksperten.

Ifølge TV 2 er Danmark, de andre EU-lande, Storbritannien og Sydkorea undtaget de nye ændringer.