Måske man skulle tro, at det var flybranchen eller servicefaget, der har været hårdest ramt under coronakrisen.

Men det er bestemt ikke tilfældet.

I en ny liste fra Financial Times har man nemlig listet de børsnoterede selskaber, der har mistet mest markedsværdi, siden coronavirussen gjorde sit indtog.

Og den liste viser, at det i særdeleshed er firmaer i finans- og energisektoren, der er de store tabere.

Det skriver Finans.

Banker som JPMorgan, Wells Fargo, Berkshire Hathaway og Bank of America er samlet set skrumpet med over 450 milliarder kroner i markedsværdi.

Hele 18 firmaer ud af de 25 firmaer, der har mistet mest markedsværdi, er fra enten finans- eller energisektoren.

For energisektoren handler det især om, at oliepriserne har været voldsomt lave, mens det for bankerne er det spørgsmål om, at centralbankerne har fastholdt eller sænket renten, så man kan stimulere økonomien. Det har ledt til en lavere indtjening.