Sygeplejersker stemmer nej til overenskomstresultat
Lidt mere end halvdelen af sygeplejerskerne stemte ved urafstemning, som forkaster overenskomstresultat.
Lidt mere end halvdelen af sygeplejerskerne stemte ved urafstemning, som forkaster overenskomstresultat.
Det blev et nej tak fra sygeplejerskerne. Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd har ved en urafstemning stemt nej til resultatet af OK21-forhandlingerne. Det oplyser Dansk Sygeplejeråd.
Afstemningen var tæt. 47,3 procent stemte nej, mens 46,5 procent stemte ja. I alt har 53,6 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemt.
»Det er et snævert nej. Men et nej er et nej, og det må vi tage til efterretning,« siger formanden for sygeplejerskerne, Grete Christensen.
/ritzau/