I løbet af 2019 vil Netto åbne op imod 70 butikker, der adskiller sig markant fra den normale stil og indretning.

Og nu har discountkæden offentliggjort de første 10 byer, der får fornøjelsen af de nye Netto-butikker.

Det skriver Retailnews.

De 10 butikker fremgår herunder.

  • Odense (ny butik)
  • Sæby (ny butik)
  • Vrå (ny butik)
  • København C (ny butik)
  • Tåsinge (ny butik)
  • Aalborg (ny butik)
  • Grindsted (flytning af eksisterende butik)
  • Sakskøbing (flytning af eksisterende butik)
  • Fjerritslev (flytning af eksisterende butik)
  • Dianalund (udvidelse af eksisterende butik)

Planen med de nye butikker er, at hele indkøbsoplevelsen skal løftes.

Og det skal gøres gennem flere nye tiltag.

Indretningen bliver mere indbydende, musikken og medarbejdernes tøj opdateres, og så vil der være mere fokus på grønne og sunde varer.

»Oplevelsen skal være 'Wow, er det her en discountbutik?', uden at vi ændrer på vores grundlæggende idé. Vi skaber fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed,« fortæller Brian Seemann Broe, der er landedirektør for Netto Danmark.