Over 1900 medarbejdere vil nedlægge arbejdet i havnen i Felixstowe, der er Storbritanniens største containerhavn.

Det seneste år har medarbejderne kæmpet for at få mere i løn, men dette har arbejdsgiveren Felixstowe Dock and Railway Company afvist.

Derfor har medarbejderne i havnen besluttet at strejke – for første gang siden 1989 – i otte dage fra den 21. august til 29. august. Det skriver Sky News.

Da næsten halvdelen af Storbritanniens containertrafik kommer gennem havnen i Felixstowe, kan strejken lamme store dele af forsyningskæder, logistik- og transportsektoren samt den internationale maritime handel.

Foto: HANNAH MCKAY
Vis mere

»Strejken vil forårsage enorme forstyrrelser og vil generere massive chokbølger i hele Storbritanniens forsyningskæde, men det er virksomhedens egen skyld,« fortæller landechef i Unite – havnearbejdernes fagforening – Bobby Morton og fortsætter:

»Den (virksomheden, red.) har haft alle muligheder for at give vores medlemmer et fair tilbud, men har valgt ikke at gøre det. Felixstowe er nødt til at stoppe med at prævariere og komme med et løntilbud, som lever op til vores medlemmers forventninger.«

Ifølge Bobby Morton har havnearbejdernes fagforening Unites støtte, og de vil kæmpe for en bedre løn til deres medlemmer. Næste gang bliver på mandag, hvor flere samtaler skal afholdes.

En talsmand fra havnen har fortalt til Sky News, at de fortsætter med at lede efter en løsning, så det ikke resultaterer i en strejke.

Omkring 2000 skibe besøger hvert år havnen i Felixstowe. Der ligger i alt 17 rederier i havnen, som tilbyder tjenester til og fra mere end 700 havne rundt om i verden.