Efter 140 år har et dansk milliardfirma valgt at skifte navn.

Der er tale om emballagevirksomheden Glud & Marstand, der fremover skal hedde noget ganske andet.

Foto: Google Maps
Vis mere

Virksomheden, der blev grundlagt i 1879, skifter navn til Envases Europe.

Det oplyser firmaet ifølge Finans på sin hjemmeside.

Det nye navn er dog ikke noget, der er grebet ud af den blå luft. I 2011 blev Glud & Marstand købt af den mexicanske emballagekoncern Envases Universales.

Fra den 15. januar skiftede man derfor navn for at signalere, at man hører til samme brand, lyder det på hjemmesiden.

'Navnet er dog det eneste, der ændrer sig,' oplyses det.

Virksomheden er i dag en ledende producent af metalemballage, hovedsageligt til fødevareindustrien. Sidste år omsatte firmaet, der har knap 900 medarbejdere, ifølge Finans for 1,8 milliarder kroner, mens overskuddet ifølge regnskabet lød på 100 millioner kroner.