Bryggeriet Royal Unibrew og Cult fusionerer.

Det står klart, efter at Konkurrencerådet har godkendt Royal Unibrews opkøb af Bev.Con ApS, som står bag den kendte energidrik.

Det oplyser Konkurrencerådet.

»Fusionen mellem Royal Unibrew og Cult hæmmer ikke den effektive konkurrence på markederne for de såkaldte alkopops og cider eller på markederne for energidrikke betydeligt. Derfor har Konkurrencerådet godkendt den,« siger Konkurrencerådets formand Christian Schultz og fortsætter:

Cult havde stor succes med en hyperseksualiseret og meget omdiskuteret reklamekampagne op til finanskrisen. Brian Bergmann/Ritzau Scanpix
Cult havde stor succes med en hyperseksualiseret og meget omdiskuteret reklamekampagne op til finanskrisen. Brian Bergmann/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Vi havde indikationer på, at fusionen ikke var helt uproblematisk for konkurrencen, og derfor har det været nødvendigt at foretage mere omfattende undersøgelser af markederne. Undersøgelserne viser dog, at fusionen samlet set ikke hæmmer konkurrencen betydeligt.«

Konkurrencerådet gav sig til at undersøge opkøbet, idet begge virksomheder beskæftiger sig med produktion, distribution og salg af energidrikke, cider og såkaldte alkopops, som er alkoholiske drikke tilsat smag.

Royal Unibrew - som blandt andet står bag Royal Pilsner - betalte i juni sidste år 350 millioner kroner for Bev. Con, der udover Cult ejede flere andre kendte mærker inden for energidrikke og alkohol så som Shaker og Mokaï.

Fusionen var endeligt anmeldt til konkurrencemyndighederne 26. september 2018.