Mange har nok fortrudt, at de ikke hoppede med på bitcoin-bølgen, da den digitale valuta først så dagens lys.

Og hvis du overvejer at begynde at investere i bitcoins nu, kan det være at du lige skal genoverveje din strategi.

Det mener hvert fald storbanken Standard Chartered, der forudser et fald i værdien på hele 70 procent.

Det skriver CNBC.

Banken forudser nemlig en mulighed, hvor bitcoinkursen kan falde ned til 35.000 kroner fra den nuværende kurs på omkring 120.000 kroner.

Årsagen til det store fald skyldes ifølge storbanken de stigende renter sammen med et dyk i teknologiaktierne.

Det vil føre til en acceleration af bitcoin-salget, der i sidste ende kan forårsage flere konkurser og kollapser i kryptovalutaverdenen.

»Udbyttet falder sammen med at teknologiaktierne. Og mens bitcoin-salget er aftagende, er skaden allerede sket. Flere kryptofirmaer og børser oplever utilstrækkelig likviditet, hvilket fører til yderligere konkurser, der vil medføre et kollaps i investorernes tillid til digitale aktiver.«

Det fortæller Eric Robertsen, der er global forskningschef i Standard Chartered Bank.

Det er dog ikke alle, der er enige med storbanken. Storinvestoren Tim Draper mener, at kursen på bitcoins vil stige til 1.765.000 kroner inden 2023 er omme.

Ikke desto mindre er kursen på bitcoins allerede faldet med mere end 60 procent i år.

Da kursen var på sit højeste lå den på næsten 418.500 danske kroner. Det var i november sidste år.