Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen er kendt for sine succesfulde erhvervsbedrifter. Men hans skokæde, Bianco, kæmper for ottende år med millionunderskud.
Et nyt regnskab viser ifølge Finans, at Bianco seneste underskud er på 25 millioner kroner, som skaber et samlet tab på næsten 200 millioner kroner på otte år.
Da Anders Holch Povlsen i 2016 købte sig ind i Bianco med 100 millioner kroner under armen, skulle det afhjælpe problemerne med virksomhedens egenkapital.
Men den negative udvikling fortsætter.
Også i det seneste regnskabsår har Anders Holch Povlsen lagt et større millionbeløb i skokæden.
Det voksende underskud har betydet, at en række butikker er blevet lukket, hvilket viser en helt anden retning end den, som ledelsen tidligere havde forventet.
'Efter at selskabet de seneste år har foretaget tilpasninger af butiksporteføljen samt kapacitetstilpasninger, forventes det, at resultatet for 2017/18 bliver væsentligt forbedret i forhold til 2016/17 og med en fuldårs effekt af dette i 2018/19', stod der i sidste års regnskab,
Der var underskuddet var på omkring 20 millioner kroner.
Udviklingen har dog ikke ændret sig, da det i år er steget til 25 millioner kroner.
I den seneste årsrapport forventer Bianco alligevel at forbedre resultatet til næste år.
Bestseller-milliardæren er i dag eneejer af Bianco, efter han købte stifteren René Piper Laursen og en tysk partner ud af selskabet.
Bianco har under 100 butikker i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

