Mere end 203 milliarder kroner landede rederikoncernen Mærsk i overskud i 2022. Nok til at kunne bygge mere end fem Storebæltsbroer.

Men mindre end fire procent af det rekordstore overskud ender i den danske statskasse.

Mærsk og landets øvrige rederier har nemlig siden 2001 haft mulighed for at betale den lave tonnageskat i stedet for almindelig selskabsskat på 22 procent.

Det har længe været en torn i øjet på SF og Enhedslisten, og folketingspolitikeren Jacob Mark (SF) var da også i aktion på Twitter onsdag morgen, da nyheden om det historisk store Mærsk-overskud kom ud.

Her påpegede han, hvor mange ekstra penge vi ville have til klima, psykiatri og forsvar, hvis rederiet betalte mere i skat.

SF foreslog i september 2022 at indføre en særskat på Mærsk og rederier med overnormale profitter. I samme ombæring foreslog partiet, at der blev nedsat en ekspertgruppe, der havde til formål at undersøge, hvordan man kan øge den løbende beskatning af rederivirksomheder ved at erstatte tonnageskatten med en mere retfærdig skat.

Det forslag kom efter, at overvismand Carl-Johan Dalgaard, havde argumenteret for, at tonnageskatten burde hældes ud med badevandet.

»Tonnageskatten er en begunstigelse af rederierhvervet. Det er en ordning, som overordnet på samfundsplan må anses for ikke at være hensigtsmæssig. Derfor mener vi, at man bør rulle den skattebegunstigelse tilbage,« argumenterede overvismanden, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, i Berlingske i august sidste år.

Hverken Venstre eller Socialdemokratiet havde dog sidste år planer om at ændre på tonnageskatten.

Mærsks administrende direktør, Vincent Clerc, præsenterede onsdag selskabets årsregnskab, der indeholder et historisk stort overskud.
Mærsks administrende direktør, Vincent Clerc, præsenterede onsdag selskabets årsregnskab, der indeholder et historisk stort overskud. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Vis mere

Tonnageskat er en relativ ny opfindelse. Søfartsnationen Holland indførte det som det første EU-land i 1996, og siden fulgte de fleste andre EU-lande med. Danmark indførte skatten i 2002, men med virkning fra 2001.

Lektor Henrik Sornn-Friese forsker i international shipping og maritim økonomi ved CBS. Han mener, at tonnageskatten i dag giver ensartede skattevilkår i konkurrencen landene imellem.

»Det er stort set alle de søfartsnationerne, vi konkurrerer med, der har indført skatten. Derfor er der en reel risiko for, at det ville få rederierne til at flytte til andre lande, hvis Danmark ændrede reglerne,« siger CBS-lektoren.

Han påpeger også, at selvom vi har set meget stort overskud hos blandt andet Mærsk de senere år, så har en fingerregel i shippingbranchen lydt, at for hvert godt år er der syv dårlige. Tonnageskat sikrer, at firmaerne skal betale det samme i skat, uanset om det går godt eller dårligt.

Det betyder samtidig, andelen af skat procentvis er højere i dårlige år, men omvendt lav i gode år.

B.T. har forelagt Mærsk kritikken af deres skatteindbetaling. Her er virksomhedens svar.

Kan I se et problem I, at I præsenterer historiske store overskud, uden at overskuddet afspejler sig i jeres skatteindbetaling?

‘Vi betaler den skat, vi skal. Og reglerne er ikke bestemt af Mærsk, men af politikerne, og dem følger vi til enhver tid. Det er naturligt, at skattebetalinger diskuteres, når profitterne bliver unormalt høje, og der er tale om en helt ekstraordinær situation i 2022. Det er et resultat af ekstraordinære omstændigheder gennem de seneste år, som har været præget af exceptionel efterspørgsel og flaskehalse i forsyningskæderne. Og det er ikke et billede, man vil se i 2023 eller de kommende år.’

Mærsk tjente i 2022 mere end 23 millioner kroner i timen.
Mærsk tjente i 2022 mere end 23 millioner kroner i timen. Foto: JON NAZCA/Reuters/Scanpix
Vis mere

Som dansk selskab nyder I godt af et velfungerende samfund. Men betaler kun få procent i skat på grund af tonnageskatten. Mener I, at det er o.k., at I slipper billigere end andre danske virksomheder?

‘Vi forstår godt, at diskussionen kommer op. Danske rederier sejler globalt og er i skarp konkurrence med rederier fra hele verden. Skibsfart er et af Danmarks største eksporterhverv, og for at bevare det kræver det rammebetingelser, der er sammenlignelige med vores konkurrenters. Det mener vi også er i Danmarks interesse. Ellers taber ikke kun Mærsk, men også andre danske rederier konkurrencekraft og står dermed svagere overfor de globale konkurrenter.’

Et argument imod at hæve tonnageskatten er, at det giver unfair vilkår i forhold til andre lande. Burde man på tværs af landegrænser arbejde for, at alle lande hævede tonnageskatten?

‘Det vigtigste for Mærsk er, at vilkårene for alle rederier er ensartede, uanset hvor i verden de hører hjemme – det vi kalder Level Playing Field. Det gælder både i forhold til de faktiske vilkår og i forhold til implementeringen verden over. Hvis vi i Danmark unilateralt går væk fra tonnagebeskatningen, vil det stille Mærsk i en position, hvor det er enormt svært at konkurrere globalt. Det vil have en negativ påvirkning på hele den maritime sektor herhjemme, som skaber mange arbejdspladser og værdi for Danmark, og som er meget vigtig for dansk økonomi.
Det er politikerne, der bestemmer skattelovgivningen. Det vigtige for os er, at vi som en dansk virksomhed ikke har nogle særlige rammevilkår, der stiller os dårligere i konkurrencen med andre globale virksomheder i vores industri.’