Længe har vi hørt, at det er en god idé at finde sig et arbejde, som også er ens hobby. Det kunne være, du nyder at tage billeder og derfor vil være fotograf, eller du elsker at gå i køkkenet og derfor vil være kok.

Men det viser sig nu, at det ikke helt forholder sig sådan. Det kan faktisk ende galt i stedet. Det viser en ny undersøgelse ifølge DR.

Her fremgår det, at man faktisk kan ende med at blive mindre passioneret omkring sin interesse, hvis man også arbejder med den.

Ifølge den danske sundheds- og erhvervspsykolog ved Center for Positiv Psykologi Ebbe Lavendt kan penge nemlig have en negativ effekt for passionen.

»Hvis du som en glad amatør gør ting af lyst, opfylder det en række psykologiske behov, og du trives og er motiveret. Hvis du derimod begynder at modtage penge for dit arbejde, og hvis du er forpligtet, fordi du får penge for det, kan der straks dukke negative følelser op,« siger Ebbe Lavendt.

Det handler ifølge Ebbe Lavendt om, at når man får penge for noget, begynder man strakt at spekulere i, hvornår man har yder nok, for at opfylde kravene for at få penge.

En anden faktor er, at tidspres og deadlines vil have indflydelse på den glæde, du har for din fritidsinteresse, som nu er blevet dit job.

Tidspres gør os nemlig stressede, og det vil derudover også mindske kvaliteten af arbejdet. Det mener Einar Baldvin Baldurson, der er lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet.

Han slår dog fast, at det ikke betyder, man skal vælge det kedeligste job i verden. Arbejdet må fortsat godt gøre en glad.