24 timer efter at lærernes urafstemning om overenskomstaftalen blev sat i gang, har godt hver fjerde stemt.

København. Offentligt ansatte landet over vender i disse dage tomlen op eller ned til resultatet af forårets højspændte overenskomstforhandlinger.

Siden fredag klokken otte har 55.000 medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF) haft mulighed for at stemme, og interessen har været stor.

Godt 24 timer senere har 28,1 procent - mere end hver fjerde stemmeberettigede - stemt.

Lærerne har helt frem til 3. juni til at afgive deres stemme, og formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen håber, at det bliver ved med at gå fremad.

- En høj stemmeprocent er altid meget vigtigt, siger han.

- Det er hele legitimeringen af den danske model, det handler om.

Bliver det et ja fra lærerne, træder overenskomsten i kraft. Bliver det et nej, ender det i konflikt.

Særligt lærernes urafstemning har påkaldt sig stor opmærksomhed.

Trods aftaler om lønstigninger over de næste tre år har mange lærere på forhånd luftet deres utilfredshed med aftalen.

Det skyldes, at forhandlingerne ikke førte til en ny arbejdstidsaftale, efter at lærernes arbejdstid de seneste år har været dikteret af regeringens indgreb i 2013 og lov 409.

- Der er en del, der har snakket om et resultat, der er svært at tage stilling til. Derfor kunne man godt have frygtet en lavere stemmeprocent. Men det er der intet, der tyder på, siger Anders Bondo Christensen.

- Det er helt åbenlyst, at vi ikke fik den aftale, vi gik efter i starten. Men på det tidspunkt var alternativet en konflikt, og en ny konflikt på folkeskoleområdet havde ikke været svaret på de udfordringer, vi står med.

- Uden en aftale havde vi været med til at fastholde det høje konfliktniveau på folkeskoleområdet, og vi havde formentlig også fået cementeret de nuværende regler, for man kunne meget nemt forestille sig et nyt lovindgreb.

Ét medlem af hovedbestyrelsen i DLF anbefaler et nej til aftalen, mens stort set resten af DLF-toppen anbefaler et ja.

Rundspørger af Ritzau og Politiken viser, at lærerne står til at stemme et lunket ja.

Ved urafstemningen i 2015 blev stemmeprocenten i DLF rekordhøje 77,3 procent, mens den i 2011 kun blev 50,4 procent.

/ritzau/