Opfindelsen af aktiemarkedet er en af menneskehedens største bedrifter. Vi er helt deroppe på linje med overgangen fra jæger-samler samfundet til agerbrug, månelandingen og covid19-vacciner.

De hundredetusinde af danskere, der i disse måneder investerer for første gang bør hyldes.

Det skorter ellers ikke med dundertaler fra eksperter, analytikere og ja, indrømmet, chefredaktører fra finansielle nyhedsmedier, der synes mest optaget af at fortælle håbefulde investorer om risikoen for at tabe penge. Men lad mig for en stund sænke øjenbrynene og i stedet sende en uforbeholden tilkendegivelse af respekt og støtte til aktiemarkedet og alle dets deltagere.

Der ligger nemlig meget mere gemt i aktiemarkedet end evnen til at booste din opsparing langt ud over, hvad penge i banken, obligationer eller ejendomme kan præstere på længere sigt. Når man investerer i aktier, investerer man i den virkelige verden. I mennesker, maskiner, teknologi og innovation. Sat på spidsen skal man kun undlade at investere i aktier, hvis man mener, at mennesket som art vil holde op med at forsøge at gøre verden til et bedre sted.

Sandheden er, at konceptet aktier ikke bare er genialt. Det er fuldstændigt fantastisk. Før aktier så dagens lys, synes der ikke at være varig vækst i velstanden på denne klode. Imperier som Romerriget, Inka-riget, det gamle Ægypten og en række andre er kendetegnet ved at opnå ufattelig rigdom og storhed, men de er også alle sammen kendetegnet ved, at de ikke længere eksisterer.

Der skete imidlertid noget særligt i starten af 1600-tallet, hvor idéen om en virksomhed opstod. Altså, en juridisk enhed, hvor den enkelte person i juridisk og fysisk forstand blev adskilt fra virksomheden, hvor ejerskabet tilmed blev delt op i flere småbidder, så flere personer kunne være medejere på samme tid. Aktieselskabet var født. Selskabet hed VOC - Hollandsk Østasiatisk Kompagni på dansk.

Der er to genialiteter i denne konstruktion. Forhold som er gældende den dag i dag. For det første har selskabet potentielt adgang til enorme mængder af kapital til at udvide forretningen. For det andet kan ejerne - aktionærerne - til enhver smutte ud af foretagendet igen. De små ejerandele, aktierne, kan nemlig sælges videre, da de netop ikke har noget at gøre med den fysiske person.

I 1600-tallet var krydderier vor tids svar på højteknologisk, digital disruption. Vi taler i dag om, at noget er »pebret«, hvis varen er dyr. Udtrykket stammer fra dengang eksotiske krydderier var den mest eftertragtede handelsvare i Europa. Selv for datidens velhavere var vanilie, kardemomme, kanel, kryddernellikker forbeholdt højtiderne. En tradition, der i øvrigt har holdt stik frem til i dag, hvor julen dufter af denne overflod af produkter fra Østasien.

Med rigelig kapital i ryggen kunne VOC udvide flåden i et tempo, så Europas egentlige stormagter bogstaveligt talt blev sejlet agterud. Mini-nationen Holland overtog verdenshavene og blev på trods af sin størrelsen selv det dominerende land i Europa. Siden bredte aktiemarkedet sig til London og med den lette adgang til kapital blev Englands jernbanenet på rekordtid en realitet i 1800-tallet. The rest is history, fristes man til at sige.

Men børshistorien skriver et nyt kapitel hver eneste dag. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at investering i aktier er den mest attraktive investering, og som på sigt giver et markant højere afkast end obligationer, ejendomme, guld eller hvad man nu kan finde på. Om du investerer i aktier for at få spænding eller drømmer om den helt store gevinst, så fred være med det. Uanset motiv eller baggrund, så gør du verden til et bedre sted.

Så til alle nye investorer: Tak! Og velkommen på markedet.