Kurator siger til DR, at det ikke er odiøst, at selskaber med samme ejere rejser krav mod et konkursbo.

Tre selskaber med samme hovedaktionærer som Nordic Waste kræver samlet set over 100 millioner kroner af det konkursramte selskab.

Selskaberne DSH Recycling og DSH Environment har stillet et samlet krav på 75,2 millioner kroner til Nordic Waste. Det viser retsbogen i sagen.

Milliardæren Torben Østergaard Nielsen og hans to døtre ejer hver 25,5 procent af de to selskaber ifølge cvr-registeret. De tre personer ejer også hver 25,5 procent af Nordic Waste.

Samtidig har et nystiftet selskab, som er ejet af familien, stillet et krav på 32 millioner kroner.

Nordic Waste blev erklæret konkurs ved Retten i Randers mandag. Det skete efter en egenbegæring.

Advokat John Sommer Schmidt, som er indsat som kurator i selskabet, mener ikke, at det er odiøst, at selskaberne har rejst krav mod Nordic Waste.

- Det er en helt almindelig opgørelse af de krav, der er mod selskabet. Det er det, der er grundlag for konkursdekretet, siger han til DR.

Heller ikke Morten Bjerregaard, der er konkursadvokat ved Bjerregaard Advokatfirma, mener, at der er noget unormalt i, at selskaber med samme ejere fremsætter krav mod hinanden i en konkurs. Det siger han til TV 2.

- Det er både lovligt og sædvanligt. Hvis man har et krav i et selskab, der går konkurs, kan man anmelde det krav. Uanset om man er nærtstående til det konkursramte selskab eller ej, siger han til mediet.

Ifølge DR overstiger kreditorernes samlede krav til virksomheden 200 millioner kroner.

Blandt kreditorerne er Randers Kommune. Kommunen har ifølge kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt opgjort sit foreløbige krav til 83 millioner kroner plus moms.

Kravet stiger dog dag for dag, fordi regningen for afværgearbejdet ligeledes stiger, oplyser Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Nordic Waste har modtaget og renset forskellige former for forurenet jord. I december sidste år meddelte virksomheden, at den var ramt af et "betydeligt jordskred".

Jordskreddet har kurs mod Alling Å. Rammer det åen, kan det potentielt skade vandmiljøet helt ud i Randers Fjord.

19. december forlod virksomheden opgaven med at få jordskreddet under kontrol, og siden har Randers Kommune stået med ansvaret.

/ritzau/