Selv om det var fredag aften, og klokken havde passeret 21, var Mads Sørensen stadig i fuld gang med arbejdet på sin minkfarm. Han gik mellem burene i de lavloftede landbrugshaller, da telefonen ringede i hans lomme.
Personen i den anden præsenterede sig ved navn og oplyste, at det var politiet.
»Man oplyste, at man ringede på vegne af rigspolitichefen, og så kom man med nogle oplysninger om, at vi skulle være færdige med arbejdet inden 16. november,« fortæller Mads Sørensen.
Den fredag aften foregik arbejdet på minkfarmen ikke som sædvanligt. To dage forinden var Danmarks statsminister trådt frem på landets tv-skærme med en besked, der var foruroligende for danskerne – og katastrofal for minkavlere som Mads Sørensen.
Ifølge statsministeren var en ny variation af covid-19 muteret på nordjyske minkfarme, og derfor skulle alle danske mink slås ihjel. Alle. Og det kunne kun gå for langsomt.
Selv om der var flere uger til pelsningssæsonen, var Mads Sørensen allerede i gang med at aflive sine mink. Også de avlsdyr, der skulle sikre fortsættelsen af hans forretning. Det var det arbejde, politiet ville sikre sig, han blev færdig med til tiden.
»Når politiet ringer, så bekræfter det alvoren i, at man skal nå i mål med det arbejde, man er blevet bedt om at udføre. Vi er lovhjemmelige mennesker, og vi vil på ingen måde bryde loven,« siger Mads Sørensen, der ud over at være minkavler også er valgt til byrådet i Varde for Venstre.
Mads Sørensens minkfarm ligger i byen Sig – langt væk fra zonerne med smittede mink. Alligevel må Mads Sørensen vinke farvel til hele sit livsværk. De lavloftede haller og 35.000 burrum og redekasser kan ikke bruges til andet formål end at avle mink.
»Jeg har investeret 25-30 millioner i mit produktionsapparat. Det er fuldstændig værdiløst i forhold til det, det er bygget op til,« siger Mads Sørensen.
Nogle dage efter opkaldet fra politiet fik Mads Sørensen to usædvanlige gæster på sin minkfarm. En sort landrover kørte ind på gårdspladsen, og ud steg to uniformerede soldater.
Soldaterne var ikke bevæbnede, men deres opgave var klar: De skulle tælle Mads Sørensens mink op og sikre, at han ikke gemte nogen af vejen, som kunne bruges til fremtidig avl.
»Det var to meget søde unge mænd, der bare skulle løse den opgave, de var sat på. De fik en kop kaffe, og vi fik en god snak. De var myndighedernes udsendte og ansigtet udadtil. Vi gik rundt, og jeg hjalp dem med at tælle op, og når de først var trukket i hvide dragter, glemte man, at de var soldater. Men det er stadig lidt mærkeligt,« siger han.
Det viste sig imidlertid, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at beordre Mads Sørensens mink aflivet. Fødevareminister Mogens Jensen beklagede og sagde nu, at regeringen alene opfordrer til at slå besætningerne ned.
»Det er alligevel ret vildt at se militæret rykke ind på ens minkfarm. At det så efterfølgende viser sig, at det er uden lovgrundlag, det rammer en i ens demokratiforståelse. Det er meget udansk,« siger Mads Sørensen.
I en pressemeddelelse, som Fødevareministeriet udsendte i søndags, afviste veterinærdirektør Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen, at der foregår en tvangsmæssig optælling af mink uden for zonerne.
»Optællingerne uden for zonerne kan udelukkende foregå efter aftale med avlerne. Hvis avleren ikke ønsker, at dyrene optælles af myndighederne, foretager vi os ikke yderligere,« lød det i pressemeddelelsen.
Militærets og politiets rolle i aflivningen af mink blev kraftigt nedtonet.
»Det er fra Fødevarestyrelsen, at instruktionerne til blandt andet politi og forsvaret om blandt andet optællinger, aflivninger og sikkerhedsforanstaltninger for myndighedernes medarbejdere udgår. Når politiet kontakter en avler, er det således på vegne af Fødevarestyrelsen og skal ikke opfattes som en politiopgave,« stod der i pressemeddelelsen.
Først sent 16. november fandt regeringen med støttepartierne flertal for en lov, der skal gøre minkavl forbudt i Danmark i 2021. For Mads Sørensen er det nu mindre vigtigt, om lovgrundlaget var på plads eller ej, for han får aldrig sit livsværk tilbage.
»Om beslutningen er rigtig eller forkert, og om processen har været rigtig, det er bare et kludetæppe, som bliver overskygget af, at vi har slået vores elskede dyr ihjel, og vi kigger ind i en fremtid med uvished om det økonomiske, og hvordan vi kommer videre som familie. Nu er det sket. Vi står ved ground zero. Det er slutningen på dansk minkavl.«
