Royal Unibrew varsler prisstigninger
Det skyldes højere omkostninger på blandt andet aluminium og energi.

Det skyldes højere omkostninger på blandt andet aluminium og energi.

Royal Unibrew er klar til at skrue op for priserne for de danske kunder.
Det fortæller bryggerigigantens finansdirektør, Lars Vestergaard, i et interview med Retail News.
Han forklarer, at det skyldes højere omkostninger på blandt andet aluminium og energi.
»Derfor er det vigtigt, at vi får en konstruktiv dialog med kunderne om, hvordan vi kan optimere pris, mix, forpakningstyper og så videre, så vi kan få dækket de stigende omkostninger, vi får. Så det skal vi håndtere i Danmark,« siger Vestergaard til Retail News.
Det sker ifølge Retail News forud for de årlige forhandlinger mellem leverandører og detailkæder, hvor dagligvarehandlen allerede har lagt op til yderligere prispres på leverandørerne.
Finansdirektøren sætter ikke konkrete tal på, hvor meget der skal skrues op for priserne.