Steen Skallebæk (tv) blev rig på at sælge Lagkagehuset, som han stiftede sammen med Ole Kristoffersen.
Steen Skallebæk (tv) blev rig på at sælge Lagkagehuset, som han stiftede sammen med Ole Kristoffersen. Foto: Niels Hougaard

Erhvervsmanden og mangemillionæren Steen Skallebæk har begæret sit tøjfirma, Pure Lime, konkurs.

Det sker efter flere år med millionunderskud i virksomheden, der producerer sportstøj til kvinder. Det skriver JydskeVestkysten.

En aftale om at levere sports-bh'er til den tyske hær, som led i de kvindelige soldaters kampuniform, var ikke tilstrækkeligt til at skabe positive tal på bundlinen i firmaet, der foruden Steen Skallebæk havde Pernille Moss Gerlach i ejerkredsen.

»Det ville kræve en meget stor kapitalindsprøjtning at få det til at køre videre, og så ville det endda være forbundet med usikkerhed, fordi vi taler om et marked med nogle rigtig store spillere,« siger administrerende direktør Steen Skallebæk til avisen.

Han er bedst kendt for at stå bag bagerkæden Lagkagehuset sammen med Ole Kristoffersen. I 2008 solgte de størstedelen af kæden til kapitalfonden FSN Capital, og i sommeren 2017 afhændede de den sidste del til Nordic Capital, der i mellemtiden havde overtaget virksomheden. Begge handler gav Steen Skallebæk pæne milliongevinster.

I seneste regnskab fremgår det, at selskabet har fået tilført fem million kroner, hvilket bragte egenkapitalen i plus. Men det var ikke nok til at redde selskabet, der blev stiftet i 1995, og af Statstidende fremgår det, at Retten i Sønderborg tog selskabet under konkursbegæring i begyndelsen af januar.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.