Det kan mærkes hos Nordea, at renteniveauet efterhånden er et pænt stykke fra sit højeste niveau.
I tredje kvartal er bankens nettorenteindtægter således faldet med seks procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.
Det viser Nordeas kvartalsregnskab torsdag morgen.
Det har været medvirkende til, at overskuddet efter skat er faldet med tre procent til godt 1,2 milliarder euro. Det svarer til knap 9,2 milliarder kroner.
Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed også Nationalbanken gennemførte en lang række renteforhøjelser i 2022 og 2023 i forsøget på at tøjle den tårnhøje inflation.
Mens det blev dyrere for forbrugerne at låne penge, gav det flere penge i kassen hos bankerne.
I regnskabet siger Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, at skiftende politiske vinde og stigende globale spændinger er med til at minde om, at verdensøkonomien kan være skrøbelig.
- Ikke desto mindre føltes tredje kvartal mere roligt og stabilt efter årets turbulente første måneder.
En del af usikkerheden har ifølge topchefen fortaget sig, efter at EU og USA er kommet frem til aftaler på toldområdet.
Derudover har Nordea oplevet, at nordiske virksomheder har haft fornyet investeringslyst i tredje kvartal. Det har ført til øget efterspørgsel efter lån.
- Også husholdningernes aktivitet viste tegn på fremgang, om end på et afdæmpet niveau, hvor kundernes primære fokus var på opsparing og at styrke deres økonomiske situation, siger Frank Vang-Jensen.
Nordea har i forbindelse med sit regnskab annonceret et tilbagekøbsprogram til en værdi af 250 millioner euro.
Et aktietilbagekøb fungerer ved, at en virksomhed - eller bank - køber sine egne aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd.
Det er en måde at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.
/ritzau/