Hvis du har købt ris ind på det seneste, så kan det måske godt betale sig at tjekke pakken efter.

Fredag oplyser Fødevarestyrelsen nemlig, at detailkæden Rema 1000 har tilbagekaldt et risprodukt.

Det skyldes, at man har fundet insekter i produktet.

Risene er solgt i hele Danmark, lyder det i pressemeddelelsen.

Foto: Rema 1000
Vis mere

Der er tale om produktet 'Rema 1000 løse ris i kogepose', som du kan se et billede af forneden. Kogeposerne, hvor man har fundet insekter, har bedst før dato: 22.04.2021 og 23.05.2021.

På pakkerne står der også nummeret: 5705830000361.

Hvis du ligger inde med risproduktet, kan du enten levere det tilbage til forretningen, hvor du har købt det eller smide det ud.

Det er nemlig uegnet til at blive spist grundet fundet af insekter, oplyser Fødevarestyrelsen.