Det var Dan Grønbech, der som den første radiovært gang bød nye lyttere velkommen til kanalen, da Radio4 overtog Radio24syvs plads på FM-båndet den 1. november sidste år.

Siden radioværten var Radio4s første stemme i æteren, har radioværten været morgenvært på Radio4 Morgen, men nu er det slut. Det fremgår af Dan Grønbechs Twitter-profil, hvor han skriver:

'Er du også en af dem, der sidder og råber “så spørg dog #%@* om [indsæt selv]”, når du hører morgenradio? Well, gør det selv. Min hidtidige plads på Radio 4 Morgen er ledig lige om lidt. Kollegerne er fede, tempoet er højt, og kaffen er varm.'

Dan Grønbech bevæger sig dog ikke så langt.

»Jeg har fået mulighed for at arbejde med sport og særligt fodbold på fuld tid og blive fast vært på Radio 4's fodboldmagasin 4 På Foden, efter at have været på det det sidste halve år,« fortæller han til B.T.

Han understreger, at der ikke er noget »drama omkring beslutningen,« men:

»Det er bare et skifte fra et spændende job til et andet.«

Radio4 søger nu en ny morgenvært, der skal starte på radiokanalen til august.