Lyt til artiklen

Sjældent har prisen på hvede sat så stort et fokus – og nu tager prisen et skarpt dyk.

Siden en aftale landede, og hveden atter kunne transporteres væk fra Ukraine, er hvedeprisen blevet nærstuderet.

Da aftalen kom frem begyndte priserne på hvede at dykke, og prisen fortsætter i samme retning.

Men nu skyldes prisdykket blandt andet en amerikansk vejrudsigt og øget eksport fra Ukraine. Det skriver Landbrugsavisen.

Det er denne uges afgrødekommentar fra Jyske Bank, der beskriver de forskellige begivenheder og hændelser, der får prisen til at dykke.

En amerikanst vejrudsigt viste faldende temperaturer og mere regn over midt-vesten af landet, og den seneste eksport fra USA er den laveste siden maj.

Og så er der kommet mere gang i eksporten fra Ukraine. 11 skibe har forladt Ukraine siden sidste fredag, hvilket bringer totalen til 25 fragtskibe. Det er disse begivenheder, der har fået prisen til at falde.

Ugens begivenheder er måske et tegn på, at prisen på hvede er på vej længere ned, skriver Jyske Bank