Har du selv været udsat for virussen, eller kender du nogen, der har? Tip BT på 1929@bt.dk eller BT's Facebook-side.

Den populære WhatsApp, hvor man kan chatte og dele billeder med sine venner, er blevet ramt af et verdensomspændende angreb.

Det skriver The Independent.

Selve appen fejler intet, men det gør til gengæld en besked, der udsendes fra appen. Her bliver brugerne anbefalet at skifte appens farve ved at følge et link.

I beskeden står der:

’Nye farver til WhatsApp. Nu kan du udskifte farven på WhatsApp med din yndlingsfarve’.

Det eneste, man skal gøre, er, at dele linket med 12 venner, og derefter installere ’BlackWhats’ i Chrome Web Store.

Vupti. Så skulle alt jo være godt - men nej.

WhatsApp’s traditionelle grønne farve bliver altså ikke skiftet ud med din yndlingsfarve. I stedet bliver din egen telefon og dine venners inficeret med en ondsindet virus, der potentielt kan være ødelæggende.

Google har nu valgt at fjerne ’BlackWhats’ i Chrome Web Store, men mange telefoner kan allerede være blevet ramt.

Der er dog ingen meldinger om, hvor mange det drejer sig om.

Hvis man modtager denne besked i sin WhatsApp, bør man slette den omgående.
Hvis man modtager denne besked i sin WhatsApp, bør man slette den omgående. Foto: Reddit
Vis mere