Den britiske designer Kim Jones forlader Louis Vuitton efter syv år.

Det oplyser luksusmærket ifølge Vogue i en pressemeddelelse.

Kim Jones har fået stor ros og anerkendelse for på succesfuld vis at sammensmelte streetwear og luksus samt for at gøre Louis Vuittons mandetøj attraktivt for et yngre publikum.

Den 38-årige designer er især kendt for i sin tid hos Louis Vuitton at samarbejde med det amerikanske skateboard-mærke Supreme og de britiske artister Jake og Dinos Chapman.

Beckham-familien er blandt de mange kendte, der er fans af Kim Jones' kollektioner. Her ses David, Victoria og Brooklynn Beckham til præsentationen af Louis Vuittons mandekollektion efterår/vinter 2018/2019 under modeugen i Paris den 18. januar.   
Beckham-familien er blandt de mange kendte, der er fans af Kim Jones' kollektioner. Her ses David, Victoria og Brooklynn Beckham til præsentationen af Louis Vuittons mandekollektion efterår/vinter 2018/2019 under modeugen i Paris den 18. januar.    Foto: CHRISTOPHE PETIT TESSON
Vis mere

»Det har været et kæmpe privilegium at arbejde med Kim. Hans evne til at sætte trenden og hans talent og beslutsomhed har sikret, at Louis Vuitton i dag er en af de ledende mærker indenfor luksus-mandemode,« siger Michael Burke, bestyrelsesformand og administrerende direktør for modekoncernen LVMH i pressemeddelelsen.

Kim Jones blev udannet ved Central Saint Martins i London, som er en af verdens førende skoler indenfor kunst og design. I 2002 solgte hans sit dimisionsprojekt til modedesigneren John Galliano, hvorefter han lancerede sit eget mærke. Det lukkede han dog ned for i 2008, hvor han blev ansat som kreativ direktør hos luksusmærket Dunhill.

I 2011 fik hans job hos Louis Vuitton.

Kim Jones sidste kollektion for Louis Vuitton blev torsdag præsenteret ved modeugen i Paris.
Kim Jones sidste kollektion for Louis Vuitton blev torsdag præsenteret ved modeugen i Paris. Foto: CHRISTOPHE PETIT TESSON
Vis mere

Hvorfor Kim Jones pludselig stopper hos det britiske luksusmærke oplyses ikke i pressemeddelelsen, men flere medier spekulerer i, at han er på vej til Burberry, hvis designchef Christopher Bailey forlod modehuset i efteråret '17.

Torsdag præsenterede Kims Jones den sidste kollektion, han har arbejdet på hos Louis Vuitton, til et modeshow under modeugen i Paris.